Forældre - dem der hele tiden er der, selv når vi ikke vil have dem.
Forældre – dem der starter med at være kæmper, dem som vi ser op til.
I starten er det os der bliver oplært, mener efterhånden bliver det vores tur til at oplære. Computere, mobiler og resten af den nyere teknologi skal vi lære dem. Men hvor har vi det fra? Hvordan kan det være, at det er os der skal lære dem noget? Er det ikke os der er ”børnene”?
Teenagetiden rammer os, vores forældre bliver de underlegne. Vores forældre begynder at sætte regler og grænser for os, men for det meste bryder vi dem bare. Selvom de sætter regler er det heller ikke altid en ulempe, for selvom de lukker en dør for os, åbner de bare 3 andre.
Vi bliver ældre og flyttekasserne bliver pakket. Det er der, der bliver svært for vores forældre, nu skal de nemlig til at give slip. Give os lov til at leve vores eget liv. Men helt slip giver de heller ikke, for hvis man ikke kommer hjem og besøger dem ofte nok bliver der også ballade.
Ens forhold til forældre vil altid forandres gennem livet. Først elsker man dem, og vil være ligesom dem. Så hader man dem enormt meget og synes de er rigtig irriterende. Og til sidst når det er for sent, savner man dem.
Det er gratis at oprette en konto