Fiktion eller fakta

Alle medier fortæller en historie. Hvad enten det er det, vi kalder en dokumentar, en fiktiv serie eller et program med fakta. Hvert program har en begyndelse og en slutning. Ofte vil der i starten være et problem der skal løses, slutningen afslører senere løsningen og konklusionen på dette. Eftersom der er forskellige genrer indenfor medieverden vil det også være forskelligt, hvordan programmet skal fremstå: objektivt eller subjektivt. Men hvor går grænsen? Hvornår er det fiktion og hvornår er det fakta? Hvem bestemmer grænsen? John Carlsen, en DR-journalist udtaler: "Udgangspunktet er og må være, at TV, og alt TV, er fiktion". Denne påstand understøtter han med argumenterne: alt TV er bearbejdet og iscenesat. Når der skal optages vil baggrunden være opstillet, intervieweren vil være sminket, lyset vil være opstillet således, at det passer kameraet bedst. Kan man kalde det for objektivitet? Ændrer man måske ikke på virkeligheden? Hvis der er noget der skal klippes ud, så er det jo en del af virkeligheden man klipper ud! Man kan diskutere, hvorledes det er sandt. Men ville vi, som seere, ikke være trætte af at skulle se et program, hvor det var svært at se pga. manglende lys og ville vi ikke fokusere på den bums intervieweren måske havde i ansigtet? Ville vi ikke ligge mere mærke til de fejl der var, end selv programmet og emnet det behandlede? Set med andre øjne, kan man også sige, at det vil klart være mere virkelighedstro, hvis man netop ikke gik ind og "rettede" lidt således, at vi så det perfekte billede, når det skulle udsendes. Det er generelt i dokumentarprogrammer, at denne problemstilling tales om. Når der skal laves et dokumentarprogram om f.eks. en alkoholmisbruger, så er det vigtigt at fremstille personen som en der har brug for hjælp og som det man forestiller sig en alkoholiker som: En person der sidder en kølig morgen i en park alene med en Tuborg i den ene hånd og en cigaret i den anden. Her skal vi få medfølelse med manden, vi skal mærke, hvor hårdt hans liv er og forstå, hvordan han er endt sådan. Han bliver ikke filmet, når han sidder et sted i sin lejlighed og ligner en "normal" person (med det menes en person der ikke lider under noget misbrug). Han bliver fremstillet som en, der har problemer. Så kan man sige, at i de programmer, hvor der både er en god og en ond person vil der kun være fokuseret på de sider der passer til det personen skal fremstilles som. Ved den dårlige person der gør noget forkert, der vil vi kun se de dårlige ting han har gjort. Der bliver altså ikke lagt vægt på, hvordan han er endt med at gøre som han gør. Omvendt vil der kun blive lagt vægt på de gode ting som den rigtige, gode person gør. Hans dårlige sider vil ikke blive fremstillet. Er det ikke fiktion? Det er subjektivt udvalgte scener og emner der er med ergo ville man kalde det objektivt?