Dokumentaren mellem fakta og fiktion

Vi elsker at se dokumentarer. Vi skal jo se virkeligheden. Se hvordan andre har det eller hvad der i realiteten sker ude i den store verden. Dokumentaren stiller skarpt på samfundsmæssige forhold, går ind og afsløre forskellige ting og prøver at få seeren til, at få forståelse over for det aktuelle emne. Vi ved, at vi må se det i øjne, en god måde er bag skærmen hjemme i stuen, herved vi med sikkerhed at selv om der sker en masse skrammende ting i den flimrende kasse, så er vi i sikkerhed i stuen, når vi så slukker kan livet gå videre uden bekymringer. Det kan godt være det påvirker os forhåbentligt som modtager. Instruktørens tanke og mål med dokumentaren er, at påvirke folk skabe debat og måske ændre deres syn på forskellige ting. Efter vi har set dokumentaren tænker vi over det, men de færreste gør noget ved det aktuelle problem. Det er jo klart at den går ind og påvirker os, det er jo sandheden, men er det hele sandheden, der bliver filmet og vi for lov til at se? Er det, det vi ville opleve, hvis vi selv var der eller var i deres sted? Burde vi ikke være mere kritiske end at sluge alt tv råt? Vi ved det, men vi tænker aldrig over det og det ved instruktørerne, de har os derfor i deres hule hånd. Alt tv er redigeret, bearbejde, effekter er tilført for eksempel. Musik i baggrunden, hvilket er stærk med til at påvirke os i den ”rigtige” retning. En dokumentar er nok det tv, sammen med tv-avisen, hvor vi kommer nærmest på den virkelig verden, dagligdag og får fokus på ofte skrammende begivenheder, store og små. Men vi glemmer ofte at være kritiske. Det er hårdt og være kritisk, de giver jo masse vis af eksempler og dokumentation på at det er sandheden vi ser så, hvorfor bruge energi på at være kritisk over for det man ser? Igen er der valg, der bliver træffes når der laves film og anden form for tv. Hvad skal med, hvad skal ikke med, tingene bliver iscenesat, bearbejde, her under klippet og subjektivt udvalgt, hver gang der bliver valgt noget, bliver et stykke af virkeligheden sorteret fra, det samme gælder når der klippes i en udsendelse. Dette gør at instruktøren har en anselig mulighed for at bestemme, hvad vi skal mene og syntes om det pågældende emne. Men ikke kun os som seere skal være opmærksomme og kritiske, det er lige så vigtigt for instruktøren, at begrænse virkemidler, ikke at undgå vigtige informationer. Hvis dette sker, kan dokumentaren hurtig miste sin troværdighed og opnår ikke sit mål.