Kvinders indtræden på arbejdsmarkedet og familiens udvikling

Jeg vil i min opgave undersøge hvilken effekt, kvindernes indtræden på arbejdsmarkedet har haft for familierne og ikke mindst ligestillingen. Jeg vil derfor kigge på, hvilken indflydelse denne udvikling har haft på identitetsdannelse i familierne og samtidig, hvordan den primære og sekundære socialisation har ændret sig i takt med, at kvinderne ikke længere går hjemme og passer børn. Derudover vil jeg undersøge, om kønsrollefordellingen derved også har ændret sig og i så fald hvilke konsekvenser det har ført med sig. Jeg vil dertil sammenligne familier fra det traditionelle samfund og velfærdssamfundet samt vurdere hvorvidt denne udvikling har været positiv eller negativ.

I takt med at kvinden, der før i tiden stod for at skulle passe børnene, nu er på arbejdsmarkedet er der skabt en anden form for socialisering nemlig en dobbeltsocialisering. Denne dobbelt socialisering skilder sig ud fra det traditionelle samfund, hvor man her talte om en primær og sekundærsocialisering, dette kan man imidlertidigt ikke tale om i dag, da man har svært ved at skelne, og derfor taler man om dobbeltsocialisering, da disse to nærmest er ”smeltede” sammen.

Denne udvikling virke ser jeg i mine øjne som værende noget dårligt, da man her kan tale om mindre tid til børnene. Forældrene der nu begge ofte arbejde 37 timer om ugen, og derfor oftest først er sent hjemme og måske med overarbejde hængende over hovedet, har svært ved at finde overskud til at have tid til børnene. Disse forældre overlader instutionerne og deres ansatte til at skulle opdrage deres børn, hvilket i min verden er forkert. Forældrene har ikke længere den samme indflydelse og forståelse for deres børn, da de kun har få timer om aftenen at tilbringe med dem - og hvem siger de rent faktisk udnytter den tid? Der er nye opfindelser som computer, internet og tv som er med til, at forældrenes tid bliver yderligere begrænset. Hertil man kan diskutere hvorvidt, det er noget socialt, at sidde i samme rum og se fjernsyn eller være på nettet, som der står i artiklen ”Working at home: Family-friendly?”: ” Studies that show parents who spend more time than ever with their kids today don't necessarily capture what's happening between them”, hvilket er et udtryk for, at man måske er fysisk til stede i sitatuationen, men ikke psykisk. Derfor mener jeg at familierne socialt er tynget af at begge forældre er på arbejdsmarkedet samt de teknologiske opfindelser vi har skabt, som er med til at skabe en yderligere distancering mellem barnet og forældrene. Dette mener jeg i sidste ende kan skade barnet og dets udvikling, da der i sådanne familier er en formindsket forståelse for hinanden og man kan snakke om et familieforhold hvor fællesskabet er formindsket. Denne familietype beskrives ofte som ”Svingdørsfamilien”, hvilket jeg i dag tror, er en af de mest udbredte familietyper. Denne udvikling ser jeg som et problem, vi burde gøre noget ved. Jeg tror ikke folk er klar over, at der en reel bagside af denne udvikling og en evt. løsning kunne være mere information på området og måske endda en form for flexordning, så forældrene ville have bedre mulighed for at planlægge tidspunkter og dage hvor de kunne være sammen. Undersøgelser viser også, at børn har det bedre og gør det bedre i skolen, når de har en god og sund dialog og ikke mindst et godt samvær med familien, derfor opfordrer jeg til debat!