Jeg kan tydeligt huske hvordan det var at være 11 år. Der var en stor splittelse i min klasse på daværende tidspunkt. Vores lærer var blevet syg og vi havde lige kørt et halvt år med vikar i dansk. Dette hjalp ikke just på disciplinen i klassen. Faktisk kan man på mange måder sige, at det var her det begyndte at gå galt. Folk begyndte at pjække fra timerne. Nogle af drengene begyndte at hænge ud med de forkerte og nogle af pigerne begyndte at gå opføre sig mere voksent end deres alder kunne bære. Vi havde altid været en god, stabil, sammentømret klasse, men tabet af den lærer vi havde haft lige siden 1. Klasse havde tæret hårdt på os.
Da jeg var 11 var det som om verden så meget anderledes ud. Bladene var grønnere og sommeren varmere. Jeg husker tydeligt sommerferien. Det var ferien mellem femte og sjette klasse. hverken min veninde eller jeg skulle ud og rejse den ferie. Vi var sammen stort set hver dag.
Det var en dejlig dag i starten af august. Min veninde og jeg havde aftalt at mødes i Nørrebroparken klokken 11. Da jeg kom derhen skinnede solen ned på mine bare arme og fuglene kvidrede lystigt i baggrunden. Jeg kan huske hvordan mine sandaler klappede når mine fødder rørte asfalten. Min veninde og jeg skulle mødes henne ved det store egetræ. Pludselig hørte jeg et højt glædes skrig og i det næste øjeblik var jeg ved at blive kvalt i et kæmpe kram. Vi legede hele dagen.
Det er gratis at oprette en konto