Jeg vil analysere et udrag fra romanen ’’En fridag til fru Larsen’’ som er skrevet i 1977 af forfatteren, Martha Christensen (2. juni 1926 Holsted – 3. januar 1995 Svanninge). Hun voksede op i Holsted på Jylland. Hun var pædagog og arbejdede en stor del af sit liv i Odense. I 1962 debuterede hun som romanforfatter med romanen ’’Vær god ved Remond’’. Dette udrag handler om, denne lærer som kommer på besøg hos sin elev Jimmy. Han stod udenfor, og spurgte moren om han måtte komme indenfor, moren stod og undrede sig over hvad han lavede her. De gik ind i stuen hvor manden sad på sofaen, moren fortalte at de havde fået besøg af Jimmys lærer, ’’Nå sagde manden og ragede sine sko til sig og fik sig rejst og stod så ret op og ned som en skoledreng ved sin pult når læreren kom ind i klassen’’ (s. 170 l. 24-25) han rettede sig op og læreren foreslog om de ikke skulle sætte dem ned. Da de havde sat sig ned, havde læreren opdaget hvor rodet der var ’’Ja, børn roder, jeg ved det jo, jeg har selv et par småfyre derhjemme, det er helt utroligt hvor sådan et par smårødder kan få rodet det hele til’’ (s. 171 l. 41-42). Moren giver ham ret. Læreren fortæller at han er der for at snakke om Jimmy, han fortæller så straks at det ikke er noget særligt og at han ikke har gjort noget galt, men at Jimmy skal have ekstra-undervisning, fordi han er mere bagud end de andre, og han siger at han faktisk er retarderet, manden siger efterfølgende ’’Vil det sige – skal det forstås sådan at han er dum?’’ (s. 171. l. 59). Læreren forklarer at Jimmy overhovedet ikke er dum, og at ingen børn er dumme, han fortæller dem at Jimmy er så god til mange andre ting, som fx at tegne, til gymnastik og småsløjd. Og manden gentager igen ’’Han er altså dum, konkluderede manden’’ (s 171. l. 69) men læreren holder på sit ord og retter manden ’’retardet rettede læreren’’ (s. 171. l. 70). Moren bliver nervøs og tør ikke se på manden og heller ikke på læreren, fordi de dengang i børnehaven havde rost Jimmy så meget ’’De havde sagt om ham i børnehaven at han var så dygtig til alting og manden havde været så stolt af ham og vist frem hvad han havde lavet’’ (s. 171. l. 72-74). Læreren fortsatte med at rose drengen for de ting han var god til udover at læse, og pludselig kom det ud af hans mund ’’Vi har tænkt at sætte ham i en særklasse sammen med andre retarderede børn, der er ikke så mange elever i en sådan klasse og det gør det muligt for læreren at arbejde mere intensivt med den enkelte, altså mere – ja mere intensivt. Det er da muligt at han med tiden kan komme til at klare undervisningen i en normal klasse igen og så flytter vi ham naturligvis tilbage men foreløbig mener vi nok det er det mest hensigtsmæssige med læseklasse, dér ikke alarmerende langt bagefter de andre og det er måske ikke tvingende nødvendigt med den flytning men på den anden side er det jo et tilbud vi har, som vi anser for gavnligt, så hvis De er indforstået vil vi tilråde det’’ (s. 171-172 l. 77-86). Læreren tav og man kunne høre lyde fra skænderier og spektakel fra lejlighederne nedenunder, fra lejligheden ovenpå kunne man høre lyde fra en radio eller fjernsyn, og det gjorde moren nervøs for hvad ville han ikke tænke om sådan noget, hvor beboer skriger af hinanden. Og læreren fortsætter og fortæller moren at det kan skyldes forsømmelse, men moren nægter det og siger han har noget med ørerne, mellemørebetændelse. De begynder at diskuterer om lejligheden som er præget af fugt og det trækker hele tiden, læreren bemærker at lejligheden ikke er i god stand, manden siger at lejligheden ikke er til at betale. Til sidst bliver de enige om at de skal prøve lærerens forslag, Hun følger læreren ud og siger godnat. Da hun kommer tilbage i stuen, står manden inde på værelset hos Jimmy, han rør ham ikke eller noget han står bare og kigger på ham, så kommer han ind i stuen og beder moren om at hente øl til dem. Sproget i teksten er meget forhastet, altså det er som om forfatteren bare skulle have det overstået på en måde, det skulle bare skrives hurtigt, fordi at der er ikke ret mange punktummer og kommaer. Familien lyder jo som en lavere arbejdsklasse, især hvordan lejligheden bliver beskrevet og læreren bemærker at lejligheden ikke er i så god stand, så familien er en økønomisk lavere arbejdsklasse, i teksten bliver læseren også informeret om rodet i lejligheden, det manglende lys skænderierne nedenunder og fugtskoldene på væggene. I starten af teksten får vi også at vide, at moren ville rydde op hvis hun vidste der kom gæster, og hun tænker meget over hvordan lejligheden ser ud ’’Hun ville have luftet ud, hvis hun havde vidst han kom. Hun ville også have klædt sig om og ryddet op i stuen’’ (s. 171 l. 37-39). Moren bygger på en måde en facade op overfor læreren og for sig selv, fordi hun prøver at overbevise sig selv om, at lejligheden slet ikke er så slem, som hendes mand påstår den er og da de snakker om Jimmys læseproblemer påstår hun at det er mellemøresbetændelsen der er skyld i det. Under hele denne samtale er det læreren der fører ordet, moren og manden sidder og lytter, moren virker som den tavse person der ikke har noget at sige. Og manden, nemlig Hr. Frederiksen virker ikke ret imødekommende overfor læreren, han vil gøre det klart for læreren at han ikke skal tro at han er noget, og at han godt forstår at Jimmy er retarderet. Manden vil have læreren til at forstå at de godt ved at familien ikke er de bedste og at de har en retarderet søn, men at læreren ikke skal komme her og tro at han er meget bedre end familien. Hovedpersonen i teksten er moren fordi det er hende vi følger meget igennem i teksten, hvad hun gør og tænker og bipersonerne er manden og læreren. Der er også en fortæller, fortælleren siger hele tiden i teksten ’’hun gjorde’’ og ’’han satte sig’’ så det er en alvidende fortæller, som har fuldt overblik over hanlingerne og personerne, så personerne optræder i tredje person (han,hun,de). Vi bliver smidt på en måde ind i romanen, uden at vide hvad der er sket i forvejen og romanen er opbygget scenisk og handlingsforløbet er kronologisk, man springer ikke i tid. Romanen strækker sig over en aften, mindre måske 30 minutter mens samtalen varer og den er skrevet i fortalt tid altså historien foregår samtidigt med at den bliver fortalt af forfatteren, det kaldes medsyn. men samtidig er der også replikker det er der i store dele af teksten. Sproget i teksten er talesprog, der bliver brugt meget direkte tale og mange replikker. Motivet og temaet i romanen er Jimmys læseproblemer, for det er jo det læreren er kommet hjem til dem for at snakke om, og det er det uddraget handler om, at Jimmy skal have ekstra-undervisning og gå i specielklasse, der er nok også nogle ’’undertemaer’’, fx familieproblemer, kærlighed, men jeg ved ikke rigtig om man kan sige fattigdom, fordi familien er jo ikke fattig men de er jo i den lavere arbejdsklasse, det kan læseren klart se på den måde lejligheden bliver beskrevet på. Min personlige vurdering af uddraget her er godt, jeg kunne godt tænke mig at læse hele bogen og det vil jeg også gøre, for dette lille uddrag fangede min opmærksomhed, der er en slags spænding som trækker mig mere og mere, for jeg vil gerne vide hvad der sker til sidst om Jimmy bliver i specielklassen og bliver ved med at få ekstraundervisning eller han bliver flyttet tilbage til sin klasse igen. Jeg er meget nysgerrig efter at vide hvad der sker efter dette møde, og jeg kan godt lide måden teksten er skrevet på altså med replikker, så lever man sig mere ind i deres situation når man kan se hvad de siger og føler med direkte tale. Alt i alt et rigtig godt uddrag.
Det er gratis at oprette en konto