Den demokratiske samtale på sociale medier

I årtusindeskiftet er sproget i det offentlige rum blevet overdraget til de sociale medier. Samfundet er blevet digitalt og muligheden for at deltage i den offentlige debat er nu tilgængelig for alle. De sociale medier har givet individet et enestående “frirum” hvor det muligt at ytre sine holdninger, diskutere synspunkter og deltage i den demokratiske samtale. Det frirum har skabt stor debat om værdien af og betydningen for sproget. I debatindlægget af Dy Plambeck “Vi har sønderrevet det danske sprog” fra 2017, tager hun debatten op og sætter spørgsmålstegn ved sprogets betydning. Vincent Hendricks peger på forskellen mellem den fysiske og den digitale tilstedeværelse i dialogen. Tom Andkjær sætter i en videoblog fokus på den gode opførsel i det offentlige rum, hvor sproget har taget en drejning i en mere negativ retning end tidligere set. Men er sproget på vej i en helt ny retning?

I Dy Plambecks debatindlæg fra Politiken i 2017 handler hovedsynspunktet om, hvordan sproget er ved at miste sin betydning, og hvor stor en rolle sproget har i hendes liv/hverdag. “Jeg er forfatter, jeg tror på sproget, dets berettigelse i verden, dets muligheder. Jeg kan ikke andet, det ville være en falliterklæring, jeg tænker over sproget hver dag, når jeg skriver på mine værker, sprogets konstruktion, dets betydning, det enkle ord.” (s. 1, ll. 1-4) Plambecks helt grundlæggende budskab er, at samtalerne forsvinder og bliver for overfladiske. Folk i Danmark lever på de sociale medier, og starter herved debatter mm. online i stedet for at holde ordene i samtalen, som den altid har været. Plambeck kommer herefter med nogle under synspunkter, der underbygger hendes hovedsynspunkt. Hun giver eksempler fra sit eget liv, først fortæller hun om, hvordan hendes far, med kun 7-8 års skoleerfaring, formår at bruge sproget til at formulere sig ude i den virkelige verden. Derudover nævner hun modsat også et eksempel med hendes mor, som ikke formår at formulere sig og bruge sproget, ligesom hendes far gør. I denne forbindelse nævner Dy Plambeck, “vi har alle en forpligtelse til at bruge sproget til at meddele sig til den anden. Der skal være en henvendelse. Det er vigtigt, at vi tager den forpligtelse alvorligt. At vi har et ønske om at samtale.” (s. 2, ll. 66) Netop dette citat, underbygger episoden med hendes forældre, da vi skal bruge sproget noget mere i vores samtaler og at vi ikke må lade det “dø” ud. Udover at nævne eksempler og personer fra hendes eget liv, nævner hun hvor foruroligende det er, hvad der er sket med sproget i samfundet. “Det er foruroligende at se, hvad der sker med sproget i vores samfund. Sproget er i opløsning.” (s. 1, ll. 29-30). Det er blevet til at man ikke kan tale sammen i Danmark i det offentlige rum, men i stedet lever vi i vores egen boble. Vi taler næsten ikke sammen længere og der er ingen meddelelser eller dialog. Til sidst i Plambeck debatindlæg, nævner hun et eksempel omkring Donald Trump, der bruger sproget som en strategi. “I USA har vi bevidnet, at Donald Trump først vandt valgkampen med en brutal retorik og efterfølgende har taget sproget som gidsel i sin politiske karriere ved at gøre løgn og usammenhængende udtalelser til en bevidst strategi.”(s. 2, ll 45-47). Hun belyser i citatet at Trump har taget magt over sproget og bruger det som sin strategi til at vinde sine vælgere.