Jeg har intet at sige om den første gang jeg trådte ind i børnehaven, som hed Hjørnegaden, for jeg kunne ikke huske noget. Det jeg husker mest var de morgener, hvor jeg som en af de første alene sad ved morgenbordet med min sædvanlige morgenbitter og ventede på de andre og snakkede med de voksne om min egen morgen, om hvordan morgenhimlen var eller om hvordan mine forældre havde det med deres morgenarbejde. Dengang var jeg meget syg, og kom ofte ikke til børnehaven, og det meste jeg lavede derhjemme var at se film. Jeg elskede at se film. Jeg roede i hver eneste reol i huset hverdag for at finde nye film eller se de samme film igen. Selvom jeg måtte se film skulle jeg også skrive bogstaver og lærer dem, både det danske alfabet og det tamilske alfabet. Der var så denne bedsteforældredag, hvor jeg så tog min fars gode ven Aksel med. Som regel drak han kaffe og spiste kage, mens jeg legede og så legede han også med mig. En dag tog en af de voksne et billede af mig, og sagde til mig at jeg selv skulle lave en ramme til billedet. Rammen var først bare et stykke træ. Jeg fik malet den med min yndlingsfarve blå og alligevel syntes jeg at det ikke var nok og fik derfor lidt glimmer på det.
Det er gratis at oprette en konto