Undersøgelse af carbonhydriders egenskaber og reaktioner

Undersøgelse af carbonhydridernes forbrændingsprocesser

Fremgangsmåde: Tre carbonhydrider, cyclohexan, cyclohexen og methylbenzen afbrændes i hver deres porcelænsskål. Carbonhydridernes tilbøjelighed til at sode iagttages.

Iagttagelse: Cyclohexan soder ikke

Teori: Cyclohexan soder ikke, fordi den forbrænder fuldstændigt og det skyldes, at cyclohexan er en cycloalkan og kan derfor ikke forbrænde videre.

Iagttagelse: Cyclohexen soder

Teori: Cyclohexen indgår i en ufuldstændig forbrænding, derfor soder den. Den kan derfor godt forbrænde videre.

Iagttagelse: Methylbenzen soder meget

Teori: Methylbenzen indgår også i en ufuldstændig forbrænding. Den kan også fornrænde videre

Cyclohexan

fuldstændig forbrænding

Cyclohexen

ufuldstændig forbrænding

Methylbenzen

ufuldstændig forbrænding

2. Undersøgelse af carbonhydridernes blandbarhed

b) Fremgangsmåde: Cyclohexan, cyclohexen og methylbenzen hældes i hver deres reagensglas, hvor der er allerede er blevet hældt 3 mL vand. Blandbarheden i de forskellige reagensglas observeres:

Iagttagelse: cyclohexan, cyclohexen og methylbenzen kan ikke blandes med vand

Teori: Carbonhydriderne cyclohexan, cyclohexen og methylbenzen er upolære. Vand er polært. Carbonhydriderne er upolære og kan derfor ikke blandes med vand, der er polært.

c) Fremgangsmåde: Kaliumpermanganat tilsættes

Iagttagelse: Kaliumpermanganat (rød) blandes med vand. Den kan man se fordi vandfasens farve ændrer sig til rød. Der dannes også nogle små brune sten.

Teori: Kaliumpermanganat er stærkt polært og kan derfor blandes med vand. Der sker også en eventuel redoxreaktion, derfor de små brune sten.