Flystyrtet

Jeg er på vej til min drømmerejse i Thailand, den ferie jeg har set frem til i flere måneder. Da jeg kommer ud til lufthavnen går alt som det skal, jeg er der til tiden og får tjekket ind. Når man har tjekket ind, er der sådan en lille sød café man kan gå ind i. Det gjorde jeg så. Tiden går lige så stille, og jeg skriver lige en sidste besked til min gode veninde. Jeg ville gerne have haft hende med, men hun er ekstremt bange for at flyve. Hun har den frygt for at noget går galt, og at flyet så vil styrte ned. Det valgte jeg så at respektere til sidst, og stoppede med at plage. Imens jeg sidder i mine egne tanker, kan jeg pludselig hører en stemme sige ” Passagerne til flyet mod Thailand, bedes gå om bord på flyet”, så jeg trækker hen mod gaten. Alt går flydende, og jeg ser virkelig frem til den her rejse. Flyveturen skal jo bare lige overstås, så venter der mig 10 dage i paradis, og en oplevelse for livet.Da jeg kommer ind i flyveren, finder jeg mit sæde. Jeg smider min taske op i det rum, der nu er til det over sæderne. Jeg sætter mig ned i sædet, og læner mig godt tilbage. Foran mig venter nu kun 10 timers rejse, og så 2 timer i bus. Der går nogle minutter før hele flyet er fyldt, og vi gør klar til afrejse. Personalet gennemgår sikkerhedsreglerne, hvis det nu skulle gå galt. Minutterne går, selerne bliver spændt og vi er på vingerne. Hele flyet klapper af at kaptajnen klarede det så let og elegant, og jeg læner mig tilbage i sædet og falder lige så stille i søvn. Da der er gået et par timer bliver jeg vækket af passageren ved siden af mig, han siger til mig at kaptajnen har en vigtig meddelelse. Vores pilot, Stefan Rasmussen, fortæller os at vi har nogle tekniske problemer. Personligt ser jeg det ikke som noget stort problem, da det ofte sker for mig når jeg er ude at flyve. Vi bliver bedt om at spænde vores sikkerhedsbælte, og forholde os helt i ro indtil vi får nærmere besked. Der går ti minutter, og vi får intet at vide. Jeg begynder at snakke med manden ved siden af mig, han hedder Christian og det er hans 7 besøg i Thailand. Christian fortæller mig om alle de små byer, og de fattige mennesker. At jeg ikke skal give penge ud til dem der står på gaden, for når de ser at jeg har penge, vil de bare jagte mig. Jeg lytter meget fascineret til hvad denne mand har at sige, og begynder at glæde mig endnu mere. Vores samtale bliver pludselig afbrudt af en stemme fra højtaleren.Endnu engang har piloten noget at sige. Situation af flyet er ikke kommet under kontrol, så vi er nødt til at nødlande. Det er så en anden side af sagen tænker jeg, det har jeg aldrig prøvet før. En masse tanker flyver igennem mit hoved! Hvor mon vi er henne, hvor ender vi, og hvad gør vi når vi kommer ned på jorden igen? Mest af alt er jeg nu bare glad for at jeg ikke tog min veninde med, da den her situation ville slå benene væk under hende. Jeg tænker over, hvor meget jeg pressede hende til at tage med, og prøv at tænk hvis hun var her. Panikken spreder sig i hele min krop, og jeg husker ikke mere fra de næste par minutter. Lidt efter vågner jeg så igen, ved at Christian rusker i mig. Alle sidder på sin plads og er meget urolige. Vi får at vide, vi skal forholde os roligt, og spænde sikkerhedsselen.