Han tog et hvæs mere, og mærkede, hvordan det begyndte at summe i hovedet. Det bredte sig hurtigt til resten af kroppen.
Endnu et hvæs.
Nu summede det også i armene – helt ud i fingerspidserne. I benene og tåspidserne. I brystet. Ingen del af ham glemte den. Selv ikke den mindste lille afkrog af hans krop. Jointen glødede i mørket, og pistolen knugede han ind mod brystet. Den velkendte duft af jord, natur og hash overdøvede alt andet, selv den kraftige duft af krydderier, den metalliske lugt af blod fra køkkenvinduet og den der rene duft af sne, forsvandt. Han kunne dog stadig ane lugten af gran og harpiks. Solen var ved at gå ned bag granerne. Lyset gjorde sneen helt orange. Og Grise-Olsens gamle piletræ svajede i vinden. Vinden tog til og blev kraftigere. Det var nærmere blæst nu.
Et hvæs mere.
Han fornemmede hvordan det begyndte at føltes som om tiden begyndte at gå langsommere, som om den gik i stå, når han var høj. Han lænede sig tilbage mod muren og lukkede øjnene, nød følelsen af at hans problemer var væk, fornemmelsen af langt om længe at være høj igen. Det var efterhånden længe siden sidst. Han havde holdt sig til smøger for en tid, for han ville ikke være for afhængig. Han ville styre det selv, det skulle ikke styre ham. Og det havde ellers været tæt ved at tage overhånd. Der havde været en periode, hvor han næsten havde røget fed hver dag. Og det var jo ikke det, han ville. Det havde så også været en urimeligt hård periode. Han havde haft så meget at se til. Hans mor havde prøvet at begå selvmord igen, flere gange, indenfor meget kort tid. Og det pissede ham af. Han blev så sur på hende hver gang, og tideligere på dagen, havde han overfuset og mistet hende. Det var faktisk kun nogle få timer siden. For hun var lige gået i gang med kniven igen, da han kom hjem, tideligere end hun havde regnet med.
Det er gratis at oprette en konto