Romantikken: Romantikken er en periode i den danske litteratur, den varede fra starten af 1800-tallet til omkring 1860 i Danmark. Det var en periode, hvor man troede på, at følelserne var kernen til tilværelsen. Særligt så man, udtryk af fædrelands kærlighed, kærlighed til naturen, kærlighed generelt og længsel.
Universalromantikken – 1800-1807. Alt er et. Panteismen var udbredt.
Nationalromantikken – 1807-1830 kærlighed til eget land.
Borgerlig romantik (biedermeier) – 1820-1840 nøgleord = private og hjemlige. Man fokuserede på idyllen inden i huset.
Romantismen – 1830-1850. fokuserer mere på individet, det dæmoniske i tilværelsen og mennesket. Væk fra det trygge. Kvinder udstilles erotisk.
Det var Oehlenschläger, der for alvor bragte romantikken til Danmark, han var blevet inspireret af Heinrich Steffens, en tysk/dansk naturfilosof. De mødtes for at gå en tur, der endte med at være en samtale på 16 timer. Derefter gik Oehlenschläger hjem og skrev Guldhornene. Dette var starten på den danske romantik.
Panteisme betyder at gud er alt/gud er i alt. At gud og naturen er et.
Adam Oehlenschläger: Oehlenschlägers mor døde som 55 årig, hun var meget tungsindet, og endte med en håbløs depression. Oehlenschläger forbinder Danmark med sin mor, Danmark er hans hjem. Oehlenschläger har altid været tæt knyttet til den danske natur. Faderen var godsforvalter, så Oehlenschläger tilbragte meget tid i Frederiksberg have og søndermarken. Efter moderens død forlovede han sig med den unge smukke Christiane Heger. Han tog på en lang rejse, 1805-1810. Efter sigende blev Oehlenschläger i tvivl om forlovelsen på sin rejse, fordi han blev forelsket i en norsk pige i Paris. Han fik fire børn med Christiane Heger, godt forhold til de 3. Han blev professor i æstetik(studie om kunstens væsen), da statsbankerotten huserede. Han døde tæt på sit barndomshjem i 1850.
Det er gratis at oprette en konto