Adam Oehlenschläger regnes for at være Danmarks første og største universalromantiske digter. Han har skrevet flere kendte værker, deriblandt Danmarks nationalsang ”Der er et yndigt land”, ”Guldhornene” og ”Aladdin”. Sprogligt samt stilmæssigt var Adam Oehlenschläger sin litterære periode tro, hvilket digtet ”Morgenvandring”, fra samlingen Poetiske Skrifter I-II, 1805 er et godt eksempel på.
I min analyse vil jeg omtale Adam Oenhlenschläger som forfatteren eller Oehlenschläger, mens tekstens hovedperson vil blive omtalt som digteren.
Digtet består af tolv strofer opbygget, hver opbygget af otte vers. Teksten er præget af ende og- krydsrim (stavelsesrim), der virker særligt stemningsprægende for teksten som helhed. Et eksempel på disse rim kunne være strofe et:
”Så huldt til den hellige Bøgeskov
Det vinkte mig,
O Jord! Hvor end aldrig den tunge Plov
Havde furet dig.
De hulde Smaablomster saa venligt stod
I dunkle Lye,
De smilte saa inderligt ved min Fod
Mod Himlens Skye”
Strofe et præsenterer læseren for digteren, der på sin morgenvandring nyder naturens, endnu, uberørte liv. Digtet er, indtil ottende strofe, set fra et jeg-perspektiv, hvor digteren præsenterer læseren for situationen og samtidig lægger stemningen an, hvilket forrige citat også er et eksempel på.Da digteren på sin vandring får øje på en Steenhob paa Marken staae, Mellem Høye tre, i strofe to, inspirerer dette ham til at forestille sig, hvordan der mon så ud og hvad der mon var sket på dette sted før i tiden:
Det er gratis at oprette en konto