Med den vedholdende interesse for hans mange skuespil og sonetter efter hans død i 1616, er William Shakespeare blevet en af de mest – hvis ikke den mest – kendte forfatter indenfor verdenslitteraturen. Shakespeare skrev sine værker i årene 1585-1613, hvor komedierne generelt er placeret i de første år. Hans værker er udgivet talrige gange og stykkerne (tragedier og komedier) opføres hyppigt både på originalsproget og i oversættelser. Efter hans død, er Shakespeare også blevet betegnet som en af de største forfattere indenfor det engelske sprog. Dette skyldtes, han skrev med et langt mere omfattende ordforråd end andre i et værk af lignende størrelse.
I begge uddrag af William Shakespeares Helligtrekongersaften fra 1600-1601, defineres genren - komedie - ud fra regibemærkningerne i første sætning eks. [Følget går]/(Curio og følget ud.). Stykket er altså velegnet til at opføre.
Som nævnt kender vi Shakespeare på hans sprog. Dette er også gældende i Helligtrekongersaften. Oversættelsen af Henning Krabbe (1975-78) er oversat så den ligger tæt op af originalteksten, som det nu er muligt. Shakespeare gør meget brug af billedsprog (metaforer) så publikum nemmere kan forholde sig til det uhåndgribelige, nemlig følelserne. Eks. på en billedlig sammenligning: ”men min (lidenskab) er hungrig som det store hav og rummelig som det..” og ”For hendes kærlighed fandt aldrig ord, og hendes tavshed gnaved – som en orm i blomsterknoppen – på den fine kind…”.
Det er gratis at oprette en konto