Jeg kan ikke finde Mikael, nu har jeg ledt i 10 minutter, han er ikke inde ved Playstationen eller ude ved sofaerne - nu prøver jeg at gå ud til fodbold banen, der er han. Jeg råber til ham. Og han spørger, hvad er der. ’’Kom lige’’ siger jeg. Vi går ind til boden og køber noget slik. Da jeg er i gang med at vælge noget, kommer Peter, Mike og Christian. ’’Nå er du ved at vælge noget tøse slik?’’ siger Peter, jeg svarer ikke. ’’Hva’ trænger du ikke til et bad? Hva’ Aske?’’ spørger Christian. Jeg svarer ikke, og med det samme tager Peter mig i kraven og slæber mig udenfor. Christian og Mike griber fat i Mikael og slæber ham udenfor. Tilfældigvis er der en vandpyt udenfor… først smider de mig i og derefter Mikael, fedt nu er vi så drivvåde! Vi går hen til en bænk, og sætter os. ’’Aftenen er da startet godt’’, siger Mikael ironisk. ’’Det må man da sige’’ svarer jeg.
Pludselig kommer jeg på en idé: vi samler hele klubben ude på fodboldbanen, der i blandt Peter, Christian og Mike. Og så hælder vi 10 liter mælk ud over dem. Mikael synes, det er er en fed idé, men han spørger, hvor vi skal få 10 liter mælk fra. Det ved jeg ikke lige med det samme, men så kaster vi et blik på hinanden og går hjem til mig. Vi åbner køleskabet, hvor der står 4 liter mini mælk og en liter kernemælk.. dem putter vi i en plastik pose, og går hjem til Mikael. Han har så kun 3 liter mælk. ’’8 liter mælk må være nok’’ siger jeg og putter de 3 fra Mikaels køleskab ned i plastik posen. Og så er vi på vej til klubben igen. På vej derhen snakker vi om, hvordan vi skal få hele klubben ud på fodboldbanen.
Det er gratis at oprette en konto