Mit første indtryk af digtet er at det var meget forvirrende og rimeligt svært at forstå de første pr. gange, og at det handler om livet.
Digtet har 7 strofer.
Først 2 strofer med 4 vers i, derefter 1 strofe med 2 vers (omkvæd), derefter 2 strofer med 4 vers og tilslut 2 strofer med 2 vers i hvor den ene er et omkvæd.
Livet fremhæves i digtet.
I de små strofer rimer de sidste ord i begge vers med hinanden (parrim). Og det bliver mere overskueligt på den måde at der er lidt parrim, man stopper lige op og tænker at der er noget der rimer, det er svært at se da det er så langt fra hinanden men der er meget lidt rim i.
Digtet er lidt episk men mest lyrisk og det er fortalt i 1. person ental.
Digtets ”jeg” er lidt oprevet, sur eller utilfreds med noget. Man kan ikke så godt se det i teksten, det står lidt indirekte men man kan lidt føle det. Men man kan mest se det for oppe ved overskriften står der (Det satans liv). Så det er lidt tegn på hvordan han har det.
der er gentagelser i strofe 2 og i strofe 5 den sidste linje (åh, Gud hvor åndsvagt) og i strofe 3 og i strofe 6 (omkvædene) er de 2 vers det samme (Kys det nu, det satans liv grib det, fang det før det er forbi). Gentagelserne gør at man ved at det er en sang, salme el. lign. Og det får det til at se godt ud. Jeg mener at forfatteren vil sige at man skal leve livet fuldt ud tage alle tingene med både godt og ondt og leve det helt ud.
Det er gratis at oprette en konto