Et rus af adrenalin pumpede igennem hendes årer. En mild angst hamrede i hendes brystkasse. Rytmen spillede i takt med hendes bankende hjerte. Dunk, dunk, dunk - en frygtsom melodi. Hun lod øjnene glide hen over de mørke skygger, hendes syn sløret af en grålig sammensmeltet masse - ukendte silhuetter. Svedige hænder brugte nervøst nederdelen til aftørring. Pludselig overopmærksom på sine omgivelser. Strømmen var gået og havde bragt mørket over dem. Nu stod hun alene iblandt de anonyme skygger tilhørende hendes medmennesker. Stilheden i den trænge elevator var øredøvende. Stemningen der var smurt tykt med deres frygt, havde gjort atmosfæren tung og ubehagelig. Lyden af hendes voldsomt hamrende hjerte virkede invaderende i hendes egne ører. Dunk, dunk, dunk.
Strømafbrydelsen havde chokeret dem alle. En flok anonyme mennesker summede hver især over deres egne lyster uden den mindste anerkendelse af hinanden, og så blev verden mørklagt. Nu var de fanget sammen i det uventede mørke. En stor flok tilfældige mennesker i en og samme alt for lille båd. Situationen var alt for intim for en flok mennesker der ikke kender hinanden. Måske var det derfor hendes hjerte hamrede så hårdt? Dunk. Hun havde aldrig set disse mennesker før. Det eneste de havde til fælles var at de alle havde fravalgt bygningens trappe og taget elevatoren. Dunk.
Det er gratis at oprette en konto