De radioaktive stoffer har altid eksisteret, også for 5 milliarder år siden, ved jordens oprindelse. På trods af det, har vi mennesker kun kendt til dem i omkring 100 år. Den franske fysiker, Henri Becquerel, opdagede i 1896, at uran udsender stråling. Uran blev derfor kaldt for radioaktivt. Stråling kan fx bestå af elektroner eller af små atomkerner, som har stor fart på. Stråling kan være livsfarligt, men dog også meget nyttigt.
En radioaktiv atomkerne er ustabil og kan udsende en partikel. Hvis det sker, ændrer atomkernen sig. Man siger, at den henfalder. Hvis en atomkerne har mere end 83 protoner er den radioaktiv. Atomkernen bliver ustabil, når antallet af protoner er større end 83. Det gør den fordi kernekræfterne ikke længere kan opveje protonernes frastødning af hinanden. En atomkerne der har for mange eller for få neutroner i forhold til antallet af protoner, er også ustabil.
Man har brug for måleudstyr til at registrere de partikler, som radioaktive stoffer udsender. Man kan fx bruge en geigertæller. De partikler, som radioaktive stoffer udsender, har fart på, og de kan gå gennem atomer, som mest er tomrum. Nogle gange støder partiklen ind i en elektron, og slår den løs. Der er nu dannet en positiv ion, fordi atomet mangler en elektron. Hvis den frie elektron bliver indfanget af et andet atom, så bliver der dannet en negativ ion. Disse partikler, som radioaktive stoffer udsender, kaldes ioniserende partikler eller ioniserende stråler, fordi de kan lave ioner. Som sagt, har man brug for en geigertæller, for at registrere dem. En geigertæller består af et GM-rør og et tælle apparat.
Det er gratis at oprette en konto