Analyse af Michael Strunges digt 'Plasticsolen'

Michael Strunge var en dansk digter og en af Danmarks helt store lyriker.

Han blev kun 27 år, men nåede på den tid at udgive 11 digtsamlinger. Han blev født den 19. juni 1958 i Hvidovre, og døde den 9. marts 1986. Han tog sin studenter eksamen på Vester Borgerdyd Gymnasium i 1977. Hans debut var med digtet ”Livets hastighed”. Hans digt ”Plasticsolen” er en fortolkning af det senmoderne samfund. Det er en kritik af industrialiseringen af samfundet. Michael Strunge var meget kendt for at skrive punkpoesi eller firserdigte som man kalder det. Det kan man også se på digtet ”plasticstolen”, hvor han f.eks. skriver om pilleglas og plastic, som er essensen af firserne.

I digtet bliver der beskrevet en situation, om en by og miljøet i byen. Sandsynligvis hvor han selv har boet, da det lyder som det er en personlig ting for ham. Det lyder også som noget der går ham meget på. Han skriver om regn med radioer, pilleglas, aviser, sæbe og splintret glas. Det er en kritik af det ny moderne samfund, med forurening og at alt er lavet af maskiner. Det at mennesker ude på arbejdsmarkedet er skiftet ud af maskiner, og at der er kommet så meget elektronik ind i hverdagen. Han beskriver meget miljøet som i det sidste vers hvor han skriver, ” nylon vinden blæser kold”, hvilket vil sige at naturen er skadet og syntetisk.