Jeg løftede hovedet og så ind i de klare øjne, der havde den dejligste blå farve. Han kiggede på mig, og jeg blev med et meget dårlig tilpas. Jeg kom i tanke om hvorfor det egentlig var, at vi var her i den dybe tavshed, som helt opslugte mig. Ruderne var helt dugget, og jeg kunne høre bladende hvisle rundt udenfor. Trist, var i hvert fald ordet for den stemning som var iblandt os.
Vi lå i tavshed og så på hinanden, indtil jeg begyndte at fælde nogle tårer. Jeg vidste tiden var kommet, og at det måske var sidste gang jeg så ham. Jeg havde ikke kunne lukke et øje hele natten af bekymring for ham. Jeg var så nervøs for hvad der ville ske ham, når han tog af sted. Jeg gik ud i køkkenet, og begyndte at lave et lækkert måltid morgenmad. Han kom stille og roligt ud, med helt røde øjne og tårerne løb ned af kinderne. Han blev bare stående i døren, indtil jeg var færdig med borddækningen. Vi satte os begge til rette og snakkede. Han spiste ikke noget, og så ud som om han ikke havde det godt med at skulle forlade stedet og ikke mindst mig.
Det er gratis at oprette en konto