Jeg sagde ingenting. Der var en akavet stilhed, som om vi mødtes på ny, og var fremmed for hinanden. Jeg mærker, at Julie kigger på mig, hun forventer et svar. Jeg tænder endnu en smøg, selvom der kun er 2 minutter til timens start. Jeg trækker tiden ud.
”Det gør det vel,” siger jeg, mens jeg tager det sidste sug, for at rejse mig, og gå til time.
”Skal du med?” spørger jeg hende.
Hun kigger ned i jorden, mens hun ryster på hovedet, og hendes mund danner et nej, men der kommer ingen lyd. Jeg gider ikke at vente på hende.
Nu har jeg endelig fri. Jeg skynder mig ud fra klassen, og ser om jeg kan nå at fange Julie. ”Skal vi følges?” spørger jeg hende, mens jeg prøver på at fange hendes øjne. Man kan se, at hun prøver på at undgå mit blik. Hun flakker med øjnene. Jeg får intet svar. Jeg vælger alligevel at gå ved siden af hende, selv om hun ikke ønsker det. Der er helt stille, vi siger ikke et ord til hinanden. Det eneste, der kan mærkes er stilheden. Det har virkelig været en mærkelig dag. Ingen kiggede på mig under hele timen, ikke engang læreren, eller Julie. Eller jo hun skuede lige over til mig på et tidspunkt, men det var kun et øjeblik. Daniel var ikke i skole i dag. Jeg ved godt hvorfor. Det gør Mads også. Julie afbrød mine tanker.
Det er gratis at oprette en konto