Jeg hørte fjernsynet, som stod nede under. Lyden var høj og skinger. Hvem havde tændt for det med næsten fuld lydstyrke? Jeg steg søvnig ud af sengen. Jeg havde ikke lyst, den er så tryk, varm og når det var december måned, var det ikke lige kulde, man havde brug for. Jeg var på vej hen imod stuen. Jeg kunne høre at den høje skingre lyd, blev til en bekendt stemme. Jeg så fjernsynet og var helt sikker. Det var den samme kedelige mand, som havde stået der i tv avisen i hundrede år. Man kunne se han var ved at blive gammel. Rynker, gråt hår og isse, små grå stupper på kinder og hage. ”Et SAS fly var styrtet ned i går. Det var den danske pilot Stefan Rasmussen, som foretog den mislykkede nødlanding. Flyet kom fra Arlanda lufthavn, på vej mod Københavns lufthavn. Om bord på flyet var, 123 passagerer og 6 besætningsmedlemmer, men ingen kom til skade selvom flyet gik i tre stykker.”
Jeg var forbløffet. Det var jo det fly jeg skulle havde været med. Jeg kunne høre sirener som kørte ude på vejen. Det hele blev utydeligt. Jeg åbnede stille mine øjne og fandt ud af det var en drøm. Jeg lukkede dem igen og strakte mig. Jeg satte mig op og kikkede ud i det store hotelværelse. Det var pyntet fint op med julepynt. Jeg kikkede på det lille dinglende ur som stod på et glas bord ved siden af sengen. Den var et rigtigt gammelt vækkeur. Jeg var bange for at slukkede den. Det kunne jo være den gik i stykker, men jeg kom til fornuft og slukkede den. Jeg gik ud af den varme seng og med søvnige skridt gik jeg hen imod toilettet. Jeg kiggede mig i spejlet og så at jeg ikke var den smukkeste om morgnen. Små sorte hårtotter strittede ud til alle sider, mascara og poser under øjnene. jeg gjorde mig klar, pakkede mine ting og gik ned i loungen. Jeg havde aftalt med min kollegaer, at vi skulle mødes der og følges hen til lufthavnen.
Det er gratis at oprette en konto