Selviscenesættelse på nettet

Udviklingen af de sociale medier på internettet er gået så stærkt, at det ofte betegnes som en revolution. De sociale mediers revolution har ikke som mål at vælte noget om i samfundet som den politiske revolution, og frem for at være båret frem af et lands folk i protest er den drevet frem af millioner af brugere fra hele verden. Internettet er et socialt rum, der som alle andre sociale rum indeholder en specifik kultur, som afgør den acceptable opførsel. Surferne opbygger et kendskab igennem kommentarer og læsning, og efterhånden opstår der en følelse af samhørighed og fællesskab.Mulighederne for at stille sig selv frem til offentlig beskuelses på internettet er uanede. Personlige hjemmesider, blogs, mikroblogs og profiler på de sociale netværkstjenester er alle steder, hvor du kan offentliggøre dine meninger, tanker og følelser, din karriere, interesser, billeder og omgangskredskreds og dine billeder, musik osv. Mange sociale medier er blevet en stor del af hverdagen gennem de seneste fem års tid. Mange unge mennesker prøver igennem medierne at mime deres roller, som de ønsker at være, det kunne måske være at man søger mere anerkendelse via. Fx Facebook. Nogle bruger Facebook til at skabe et nyt socialt selskab, hvor personen ligger et photoshoppet billede ud, som ikke ligner ham/hende, men den person han/hun gerne vil være. I dag prøver man, at skabe sin egen identitet mere end nogensinde. Vi har fået behovet for at iscenesætte os selv, hvor vi oplyser bl.a. vores alder og nogle personlige informationer. Når vi logger på de sociale medier, som fx eks. Facebook, Twitter, Instagram osv. Prøver vi at skabe det perfekte billede af os selv. Generelt bruger vi også medierne. Ligesom på en blog hvor vi møder Clara. Hun har et rum, hvor ingen forventer, at hun skal udfylde prædefinerede sociale roller, men hvor hun alligevel kan være sig selv. Læserne ved ikke andet om hende end det, hun selv ønsker at fortælle dem om. Som hun udtrykker det: ”Her er jeg bare det, jeg selv vælger at lægge frem”. Hvor hun i gennem små historier fremtoner sig selv på skærmen som et helt menneske med sorger og glæder, humor og selvmedlidenhed. ”Jeg tror, jeg har brug for et sted, hvor jeg kan være lidt en anden, men stadigvæk også mig selv”.Hun forklarer endvidere at hun gør det, fordi hun har brug for et frirum. Hun har brug for et sted, hvor hendes venner ikke er venner med hende i den fysiske verden. Men hvilken form for socialt samvær kan overhovedet finde sted, når man nu ikke kender hinanden rigtigt? Og hvad får mennesker til at lægge deres liv til skue på internettet, hvor hvem som helst kan læse det?Man kan stille spørgsmålstegn ved, om det egentligt er en selv, når den identitet man ligger ud, ikke nødvendigvis er helt ens egen. Mange lever dog to liv, deres sociale medie liv og deres virkelige liv. Det kan dog skyldes den internet modernisering, som gør at nærmest alting foregår på internettet.