Processen kaldes drivhuseffekten, fordi man kan sammenligne processen med, hvordan et drivhus bliver varmt indeni. Der sker nemlig det, at den kortbølgede solstråling passerer gennem glasset i et drivhus, mens den reflekterede langbølgede stråling ikke slipper ud. Det gør dermed, at drivhuset bliver opvarmet.
Angående jordens atmosfæriske drivhuseffekt er det dog en anden konkret proces. Solen udsender kortbølget elektromagnetisk stråling i form af synligt lys. Solens stråling passerer gennem atmosfæren ned til jorden. Den indfangede stråling omdannes til infrarødstråling. Drivhusgasser som CO2, vanddamp, metan og enkelte andre gasarter holder den infrarøde stråling fanget i atmosfæren. Ligesom det i drivhuset er glasset, der absorberer infrarødstrålingen, og sørger for, at drivhuset opvarmes, er det i jordens atmosfæriske drivhuseffekt, drivhusgasserne som holder den infrarøde udstråling i atmosfæren, og opvarmer jorden.
Drivhuseffekten er egentlig en naturlig proces, og hvis vi ikke havde denne proces ville jorden i gennemsnit være 33 grader koldere. I dag forstærker vi mennesker drivhuseffekten, som er et problem, fordi vi i vores livstile udsender flere drivhusgasser, end vi har brug for i vores naturlige kredsløb. I dag udleder vi uafbrudt drivhusgasser, når vi tænder lyset, kører i bil eller når vores madvarer der skal produceres, og derefter køres hen til forretningerne. Pga. alle disse ting vi gør i hverdagen forstærkes drivhuseffekten. Især transportmidler, elektricitet og forbrænding af fossile brændstoffer fører til vores store udledning af CO2. Denne forstærkede drivhuseffekt fører til global opvarmning. Den globale opvarmning kan endvidere medføre, at havene stiger, hårdhændede storme, temperaturstigninger. Vi ser allerede konsekvenserne nu fx, at isen på Nordpolen er blevet tyndere, gletsjere smelter, større chancer for orkaner, ud bredning af tørke pga. temperaturstigninger og mange andre konsekvenser.
Det er gratis at oprette en konto