Et døgns mareridt: Vesuvs udbrud og Pompejis fald

Den dag vulkanen Vesuv brød ud, og dækkede hele Pompeji i aske, var det værste døgn i mit liv.

Skrevet af:

Jeg ved slet ikke hvor jeg skal starte. Jeg boede i byen Misenum 25km fra Pompeji. Min familie, mine venner, ja alle de minder jeg engang havde haft om Pompeji var noget jeg bare håbede på at glemme. Håbede på at tiden vil stjæle fra mig. Jeg vågnede den morgen som var det enhver anden morgen. Jeg havde stået op som var det endnu en god morgen, som jeg ikke kunne vente på skulle til at begynde. Jeg vil nu ønske jeg ikke havde levet den dag. Jeg kunne ikke sove flere uger efter, for hver gang jeg lukkede øjne kunne jeg ikke andet end at se det. Den by som jeg engang havde set som det smukkeste og mest fredfyldte sted, forvandle sig til det værste mareridt i løbet af et døgn.

Det var en helt normal dag, mor stod på terrassen og snakkede med tante Gerina. De grinede og jeg nød hvert eneste sekund af deres glæde, jeg kunne ikke selv lade hver med at smile, selvom jeg ikke havde hørt hvad de snakkede om. Jeg lagde børsten på bordet, og smed alt mit hår over skulderen, og gik ud til dem. Jeg blev blendet af solen og fik et kort øjeblik hovedpine. Men det forsvandt igen. Jeg lagde mine hænder på ryklænet til stolen, og klemte om det. Jeg skulle til at åbne munden, men det var som om mine læber klistrede sammen. Jeg slikkede på dem, men nåede ikke at få et ord ud før det hele pludselig rystede. Det var ovre efter nogle sekunder, og vi stod alle tre og kiggede på hinanden uden at sige et ord. Bedstefar kom løbende ned af trappen. Jeg havde ikke set ham have så meget fart på før. Jeg sværger at jeg så børsten dreje rundt på bordet, da han løb forbi den. Men han må også have haft en masse energi, efter alle de år hvor han ikke havde lavet andet end at sove og spise. Jeg kom til at tænke på at når jeg har siddet stille for længe så havde jeg altid nok energi til at løbe hele vejen ned til tante Gerinas hus og tilbage. Jeg tog mor i hånden imens bedstefar fortalte om alle de slemme ting der kunne ske nu. Mor klemmede min hånd, for hun vidste jeg ville kigge på hende hvis hun gjorde. Hun kiggede på mig og mimmede med munden at bedstefar ikke var rigtig klog. Jeg fniste og kiggede ned i jorden og krummede tær.