Barndommens kælder
Du var barsk,
Som en fugleunge,
Der blev skubbet ud af sin rede.
Så snart jeg greb dig,
Tog jeg dig under min vinge.
Hvem der var den gode udbringer ved jeg ikke,
Men jeg så dig i hvert fald nikke.
Jeg elskede din latter,
Og jeg må indrømme at du hurtigt blev min skatter.
Jeg lyttede altid når du fortalte mig en hemmelighed,
Og ingen slår min artighed!
Du mindede mig tit om min duft,
Det hele var fornuft.
Efter din mening var min duft som vaskepulver,
Selvom du ikke kunne fordrage bagepulver.
Jeg lærte dig godt at kende,
Og håb om du en dag kommer tilbage.
Du ønsker dig sikkert tilbage til mig,
Men som du aldrig kommer.
Du begynder at sætte spørgsmålstegn.
For jeg vil opleve vores minder engang til,
Men det kommer ikke til ske.
Jeg har haft glæde af at tage din barndom.
Og det sætter jeg vægt på.
Du trådt i de voksenes rækker,
Og du kan sikkert mærke ansvar.
Som presser så tungt på din skulder, At du nød til gå på knæ.
Tag mig tilbage.
Hvor en 20’er var guld værd.
Mit sted er en: kælder
Mit sted dufter af: vaskepulver
Det er gratis at oprette en konto