Da jeg for ti år siden trådte ind i mit første klasseværelse sammen med femogtyve andre små forventningsfulde børn, havde jeg ikke tænkt over, hvor meget de egentlig ville komme til at betyde for mig ti år senere. Jeg husker tydeligt hvordan det var den allerførste dag. Hvordan Anja min klasselærer trykkede mig i hånden. Min hånd var så svedig, som om jeg lige havde vasket hænder uden at tørre dem. Jeg var enormt spændt. Jeg havde jo ventet hele sommerferien på dette øjeblik.
Jeg havde aldrig for ti år siden tænkt på at jeg ville værre på Brøndby idrætsefterskole. Og jeg havde da slet ikke troet at jeg ville begynde at danse. Jeg erindre at jeg engang ville være brandmand og redde hele verden. Min fantasi var levende og fantasifuld. Jeg var da sikker på at jeg sagtens kunne være supermand i det gyldne slot. Jeg ville også være stenrig og eje tyve Ferrari er.
Jeg husker hvordan mit første cykelløb var. Jeg var hjemme hos min mormor og morfar. Og jeg havde længe ønsket mig at være med. Og lige præcis det år. År 2005 var jeg netop gammel nok. Jeg havde hvert år set Tour de France med min bedstefar. Vi havde et meget specielt bånd. Så da dagen kom og Tour de Anholt for alvor var kommet til Anholt, blev jeg meldt til cykelløbet. Jeg var så spændt. Jeg husker hvor glad jeg var. Jeg havde lige fået min første cykel uden støtteben. Jeg var lige startet i skole og jeg havde lige fået en lillebror. Jeg tror faktisk at det var det bedste år i mit liv. Alt var perfekt. Og selvfølgelig vandt jeg også cykelløbet.
Det er gratis at oprette en konto