Jeg sparkede døren ind til toilettet. Jeg havde nok 2 timer tilbage. Jeg tændte for vandhanen. Det viste sig så, at der ikke var noget vand. Jeg begravede ansigtet i hænderne og tænkte på om de ville komme efter mig. De, som havde truet med at slå mig ihjel hvis jeg ikke gav dem ledetråden til hvem der havde medaljonen. Medaljonen var af den slags, folk mente stammede fra oldtiden. Og selvfølgelig var de ude efter mig. Kun på grund af de tegninger, jeg laver om natten. Det er ikke meningen at de skal komme frem. Men hver aften før jeg sover, skal jeg lave en tegning. Ikke efter eget valg, men noget som hjernen selv kommer med.
Mændene var kommet hen til skolen og var begyndt med at spørge efter mig. Jeg ved ikke hvor de havde mit navn fra, men de var i hvert fald kommet hen hos mig og spurgte: ``Er du Dennis Randel?´´. Og dér vidste jeg ikke at der var fare til stede. Så jeg svarede bare på spørgsmålet. De tog mig med til en kælder og var begyndt og stille en masse spørgsmål. De havde fået fat på én af mine tegninger, som hver især viste et spor, som kunne føre til medaljonen.
Det er gratis at oprette en konto