Der sidder jeg og stirrer ud af vinduet fra 3 sal ned på gaden, kigger lige ned på de mange mennesker, som går der. Jeg får øje på to børn, den ene har en sort jakke og blå bukser på, den anden har en blå jakke med vide striber langs ad ærmerne eller det var ikke striber, det var nærmere pile. Det kan også være lige meget, men de er oppe og skændes over et eller andet. De er helt ude af den, de slår med heftige slag mod hinanden, i vrede. Kaster hinanden ind i vægge, bænke og skraldespande, så alt flyver ud af skraldespanden, et halvspist æble, som er rådnet. Jeg vender mig, og tænker på min egen lille søn, altså ikke fordi jeg regner med at han slås med alle mulige, men fordi jeg bare savner ham. Det gør jeg hver eneste dag jeg er væk fra ham, jeg savner hans dejlige smil, hans himmelblå øjne og hans strittende hår. Jeg elsker hans klodsede måde at komme til at vælte ting på, han er en god dreng, han klarer sig også godt i skolen. Gad vide hvad [NAVN A] laver, hun er sikkert derhjemme og ordner haven, den have er så vigtig for hende. Den skal bare være flot, og der kan ikke være nok farverige blomster.
Det er gratis at oprette en konto