Med livet i hænderne

Hun er ikke glad, sådan er det tit. Hvorfor er hun ikke som de andre piger? Et spørgsmål hun stiller sig selv hver eneste dag. Hun cykler i skole hver morgen, ligesom alle de andre gør, på hendes lyserøde cykel som hun har haft siden hun var syv. Hun har også den samme skoletaske som alle de andre, de fleste har den i sort, men hendes er i mørkeblå. Hvad er det der gør hende så anderledes? Hun ligger på maven i hendes seng, med armene ned langs siden, og hænderne foldet sammen i en stam knytnæve. Og med hovedet boret ned i hovedpuden, mens tankerne køre rundt inde i hovedet på hende. Indimellem løfter hun hovedet for at tage en dyb indånding, for så at lade hovedet falde tilbage i dens lille ud hulning, den allerede har formet i puden.

Dagene føles lange for hende, forfærdelig lange. Hun vågner om morgen ved lyden af hendes vækkeur. Hun sætter sig op i sengen og stiger ud i det store designer værelse, som hendes forældre har betalt dyre domme for. Hun er den perfekte definition på den ægte rigmand unge. Hun trækker i tøjet, som i øvrigt også har koste det halve af en bondegård. Går hen til spejlet og tænder for den lange kæde, af små lys som når hele vejen rund om den. Hun sætter hendes hår op i en lang hestehale som når helt ned til midten af ryggen, så det ikke kommer til at sidde i vejen. Hun ligger et tyndt lag mascara på hendes lange smukke øjenvipper, går så ud på badeværelset for at vaske sine hænder, og så tilbage til spejlet igen og ligger endnu et tyndt lag mascara, og lidt lipgloss. Hun presser læberne mod hinanden, køre dem lidt rundt. Perfekt, alt er perfekt. Hun slukker for lys kæden igen, og går neden under til køkkenet hvor, hendes mor har sat hendes morgenmad klar, og er i gang med at lave Snoopy’s mad, imens han står og lover som en gal for enden af hendes føder. Hendes mor har travlt om morgenen, sådan er det altid. Men det er aldrig med hende hun har travlt, altid alt andet end hende, selv hunden får mere opmærksomhed end hende. Hendes mor står i døren og kalder ind for siger farvel til hende, imens hun sidder og klapper snoopy, og fortæller ham hvor dygtig og god han er. Lige inden hendes mor går råber hun igen til hende, hun vil have at hun skal sørge for at Snoopy har været ude og får noget luft, og han skal have rent vand og mere mad. Allerede mere mad igen, selvfølgelig. Og så er hendes mor væk. Hun rejser sig fra stolen, som en der virkelig er træt af livet, og går hen og åbner døren ud til den store baghave. Snoopy kommer stormende ude fra gangen af, hvor han har siddet og stirret op på døren siden hendes mor var gået, og ud i haven med en masse energi, og er lige ved at vælte hende i farten. Hun gåk ud for at holde øje med ham, som hendes mor har sagt hun altid skal huske at gøre når hun ikke er hjemme. Snoopy kommer muntert løbende med en bold i munden, han vil lege. Hun griner lidt for sig selv, uden hun egentlige selv helt ved hvorfor, imens hun tager bolden fra ham. Han reager hurtigt og lover ivrigt mens han bakker baglens, og springer glad rundt og venter på at hun sparker bolden til ham.Hun går et halvt skridt tilbage fra bolden så hun kan give bolden et ordenligt los. Han fare stadig rundt, på det så pænt til klippet græsplæne, til deres begges overraskelse fyrre hun bolden lige ind i siden på ham, så han vælter omkuld. Men han kommer dog hurtigt på benene med sådan en fart, at hun ikke engang når at op fange det i tide til at stoppe ham. For helt om kulret og bange løber han lige mod udgangen af haven, og ud mod vejen. Inden hun overhovedet når at får set sig om hører hun bombet, lyden af snoppy som bliver ramt af en bil. Hun løber ud til vejen og ser ham ligge foran bilen, uden at bevæge sig. Hun tror han allerede er væk, men da hun sætter sig ned på vejen ved siden af ham, ser han op på hende. Hun er ikke ked af det. Hun sidder der, med livet i hænderne. Og hun mærker, at hun faktisk godt kan lide det. Han er væk.Hun går ind i garagen, hvor bilen plejer at holde. Og hen til en gammel vask, for at vaske de sidste raster fra snoppy af, hun ser sig i det lille spejl som hænger på vægen, til hendes store overraskelse ser hun et smil på hendes læber, hendes perfekte lipglosset læber.