I flere timer sad John i videobutikken baglokale og så film på den store skærm. Shane bad ham om at gå da butikken lukkede. Men hun gjorde det på en pæn måde, for hun kendte Percy. Hun vidste, hvad der ventede ham derhjemme.
”Jeg beklager, John. ” sagde hun. ”Du ved, hvordan det er på det tidspunkt. Bossen kan dukke op når som helst. Jeg sprang ned fra vindueskarmen. Havde faktiske sidder der så længe, at jeg var helt følelsesløs bagi.
” Det er helt i orden, Shane. Tak fordi jeg måtte ser den ny Harry potter. Den havde jeg ikke set”
”Kom igen i morgen, jeg har min vagt i eftermiddage”
”Måske. Det afhænger af …… du ved nok hvem”
Shane rystede opgivende på hovedet.
”Jeg ved godt, hvad jeg ville gøre ved den fyr”
Jeg nikkede.
”Det samme, som jeg har lyst til at gøre ved ham”
John lynede jakken helt op hagen og gik ud af døren. Byen var fuld af med mennesker, det steg ud af biler eller gik ind på restaurant. Piger med to shopping poser hver arm. Mødre, der forkælede deres børn. Ligesom hans mor plejede at forkæle ham. Det var underliget. Han ser hende næsten alle steder. Næsten alting minde, om henne, fra en bluse, der lignede en af hendes, til en duft af jasmin, hendes yndlingsparfume. John tog sit meste ”vidste du røre mig, er du død” ansigtet. Man er nødt til at se barsk ud i hans kvarter, for ellers bliver man mobbet af drengene. John tog den lange vej, selv om det var så kold at det føles som hans fødder og finger kunne falder af hver sekund. Han kunne gå over klippe, forbi gyngerne. Men gjorde ikke. Han ville helst ikke ser Percy grimme fjæs, mere en nødvendigt. På kun fire måneder var huset kommet til at ligne losseplads. Da mor levede, ville hun selvfølgelig ikke have fundet i den slags. Men dengang var nr. 51 et hjem. Nu var det bare en hus.
Det er gratis at oprette en konto