Vi var alle klædt i sort, og lig blege i vores triste ansigter.
Jeg tog langsomme skridt hen mod døren. Og idet jeg tog fat i håndtaget, kiggede jeg mig forbavset over skulderen. Jeg blev straks forskrækket, da jeg så min afdøde søsters skikkelse på væggen. Eftersom et smil strejfede hendes læber, forsvandt hun pist væk. Jeg gispede ved tanken om at hun levede, selvom jeg vidste at det var umuligt. Jeg listede ud af døren, og hen til bilen.Jeg tog ind, og sagde intet. Hele turen til kirkegården, sad vi tavse og stirede ud af bilruden. Jeg havde ikke rigtig lyst til at bringe et emne på banen, og hvis jeg ville, hvad skulle jeg så sige? I stedet for brugt jeg tiden til at glide hen i min egen verden.
Mens bilen kørte, og dråberne bankede mod bilruden, tænkte jeg på hvorfor det lige præcis skulle være hende, som skulle gå bort. Hvorfor kunne det ikke bare gå ud over mig, i stedet for hende?Mens vi kørte igennem de bekendte gader og passerede de gamle huse, kom jeg i tanke om en masse minder, som jeg havde med hende. Jeg kom i tanke om minde som jeg aldrig vil glemme.
Det er gratis at oprette en konto