Min mor forsvandt ud af døren og ind i bilen. Bilen. Vi har fået en ny bil efter ulykken. Jeg synes, den er lidt for pæn efter min smag, men min mor var ellevild, da min far kørte op af indkørslen med den. Hun har altid haft en svaghed for pæne ting.
På vej til kirken blev der ikke sagt et ord. Jeg nød faktisk stilheden. Det gav mig frihed til at tænke, på min danskaflevering, jeg havde for til onsdag. Min mor kunne ikke lade sin fingerring være i fred. Rundt og rundt og rundt. Til min overraskelse blev jeg faktisk lidt irriteret. Hendes medicin hjalp tydeligvis ikke.
”Haha, er du nervøs mor?” spurgte jeg. ”Lad dog den ring være i fred, tror du det bringer held? Du gør det altid.” ”Og hun har altid gjort det” indskød min far. ”Årrh, hold dog op i to,” svarede hun, ”er det lige pludselig ikke tilladt at være nervøs på min datters vegne? Det er hendes store dag i dag. Tænk bare. Danmarksmesterskaberne i hundrede meter crawl. Hun er 17, og du er 15. Synes du ikke snart, det er på tide, at du begynder at komme lidt ud af det værelse i stedet for at sidde inde hele dagen og spille computerspil?” ”Hun er ikke engang min rigtige…” ”Slap nu lige lidt af.” afbrød min far mig pludselig.”Lad os nu nyde denne dag, i stedet for at skændes?” Min mor holdt mund. Denne diskussion kom hver gang, vi skulle til et eller andet svømmestævne, min søster deltog i. Og den endte altid på samme måde.
Det er gratis at oprette en konto