"Iiiihhhhrrr!" Lød det. Bremsesporen var tydelige. Jeg vidste ikke, at far virkelig mente, hvad han sagde. Han sagde, at hvis Sine og jeg ikke holdte mund, så ville han sætte os af. Far var dog lidt småfuld efter en hyggelig juleaften hos vores mor og hendes nye kæreste. Sine som ellers plejer at være kilden til de fleste problemer, svarede så far igen med en næsvis kommentar, da far syntes mor opførte sig som en luder. "Ud!" Råbte han med en hævet stemme, "men far" lød det fra Sine, som først nu opdagede, hvor seriøst det faktisk står til. Jeg undskyldte for begge vores vegne, og der gik han løs på os og hev os ud på vejen, smed os ned i jorden og råbte en masse skældsord efter os. Han kørte uden os, bare sådan uden videre efterlod han os på en øde vej. Jeg bedte til at han ville vende om og samle os op, men han kørte videre. Mine øjne fulgte med bilen så langt øjet rakte, men der var ingen håb tilbage, han ville ikke vende om.
Mit hjerte begyndte at banke voldsomt og tårerne trillede ned af kinderne, så min øjenskygge fulgte med. Jeg kunne ikke tro det, det var ikke en joke eller en drøm. Jeg kiggede på Sine, hun virkede som om, at situationen slet ikke havde rykket på hende. Sine som fylder 12 efter nytår er 4 år yngre end mig selv. Jeg skal som den ældste træde i kræft og prøve at finde en løsning på vores problem. Jeg håbede inderligt at der var sket ham noget grufuldt. Mon vores mor havde tid til os, tænkte jeg. Hun plejer ellers på den her tid at være ude og spise med hendes irriterende, nye, rige kæreste, som hun solgte os for. Da vi var på campingtur med familien, mødte vi en anden familie, der mindede om vores. De var to drenge modsat vores familie, som er to piger, og hos dem var faren frastødende og var utro, men hos os var det vores mor der var en ubetænksom idiot. Siden den dag har min far ikke været sig selv. Han begyndte at drikke og var alene, han har sagt op fra arbejdet og er stadig ikke sig selv. Nu frygter jeg, at han prøver at begå selvmord, selvom jeg hader ham.
Det er gratis at oprette en konto