Ateisme som tro

Elvira Hvilsted Welling, T04 3i 07 2013i Dansk terminsopgave 15.03.16

Ateisme som tro

Hver evig eneste gang jeg åbner computerskærmen op kan jeg læse mig frem til en ny opfindelse, undersøgelse, teori eller noget helt fjerde. Verdens befolkning bliver ustandseligt mere oplyst, hvilket resultere i at folket stiller spørgsmålstegn ved blandt andet menneskets oprindelse, livets mening og Guds karakter og tilstedeværelse. Kan intet være op til fantasien mere? Skal der være ét præcist og entydigt svar på alting, eller kan nogle spørgsmål i livet godt være til diskussion og fortolkning af personen selv? Gud er en størrelse som er vanskelig at undersøge, da det i høj grad er en personlig vurdering – dog beskriver Kresten Schultz Jørgensen, adm. direktør i Lead Agency, i sin tekst ”Ateisterne er de nye hellige” i Politiken d. 27 december 2015, at ateisternes antal forsat stiger, hvilket kan skildre verdens befolknings mangel på håb og visioner.

Spørgsmålet om hvorvidt Gud findes, er blevet stillet af hver eneste rationelle menneske en gang i livet. Det har været en diskussion og en undring siden verdenshistorien begyndte, og befolkningen har endnu ikke fået opklaret sagen til ende. Mange mener, at de besidder den rigtige opfattelse af hvem og hvad Gud er, men grundet opfattelsernes forskellighed kan ingen anses som værende den eneste korrekte opfattelse. Eller kan det? Kan det fejlfrie svar ikke være, at der ikke findes et korrekt og entydigt svar på spørgsmålet? Nej – i dag vil mennesket have et entydigt svar på alting, hvilket kan skyldes samfundets udvikling igennem årene. Hvis der fandtes et klart svar på alle livets spørgsmål ville mennesket vel miste sin evne til at fortolke på sit eget livs værdier? Ifølge Jørgensen mener han, at befolkningen mistede en del af deres håb alt imens de skiftede troen ud med ateismen: ”Når det kommer til troen, er jeg tilhænger. Jeg er tilhænger af håb og visioner”.