Hver har sin skæbneTekst: Thomas Kingo, 1681Melodi: Visemelodi, omkring 1670
Sorrig og glæde de vandre til hobe,lykke, ulykke de gange på rad,medgang og modgang hinanden tilråbe,solskin og skyer de følges og ad,jorderigs gulder prægtigt muld,Himlen er ene af salighed fuld.Alle ting har sin foranderlig lykke,alle kan finde sin sorrig i barm,tit er et bryst under dyrebart smykkeopfyldt af sorrig og hemmelig harm,alle har sit,stort eller lidt,Himlen alene for sorgen er kvit.Vælde og visdom og timelig ære,styrke og ungdom i blomstrende århøjt over andre kan hovedet bære,falde dog af og i tiden forgår.alle ting måenden opnå,Himmelens salighed ene skal stå.Dejligste roser har stindeste torne,skønneste blomster sin tærende gift,under en rosenkind hjertet kan forne,for dog at skæbnen er sælsom og skift!I våde-vandflyder vort land,Himlen har ene lyksaligheds stand.Vel da! så vil jeg mig aldrig bemøje,om ikke verden går efter min agt!Ingen bekymring skal kunne mig bøje,intet skal gøre mit hjerte forsagt!Sorrig skal dø,lystigheds frøblomstre på himmel-lyksaligheds ø.
Den udtrykker det jordiske livs uforudsigelige skiften mellem lykke og ulykke.
Handling: Digtet handler om at hver sin skæbne god som ond og at ingen skæbne er fuldstændig god med at man også vil have dårlige tider. Dette digt handler også om at vores skæbne ikke er den samme gennem hele livet. Når man er ung har man stort set ingen skæbne det er først når man anset som voksen at man får ansvar, andre mennesker har forventninger og man må opfylde sin skæbneDigtstrukturen: Digtet er harmonisk i den forstand at alle stroferne er ens og at dette digt kan synges. Digtet indeholder i alt 8 strofer med 7 vers i hver. ''Hver har sin skæbne'' er desuden et rimedigt og indeholder krydsrim som kan illustreres således:ABABF.eks. hvis man kigger på første strofeTilhobeRadAnrådeAn
Det er gratis at oprette en konto