Ateisme og tro: analyse af Lars Sandbecks kronik

Vi klamrer os til tro og viden, ved frygten om hvorfor vi eksisterer. Igennem forskellige trosretninger søger vi fodfæste. Et sted hvor vi føler vi hører til, kan ytre os og være i en del af. Igennem tro eller viden, kan hver især finde trygheden i tilværelsen. Men for nogle mennesker er tro ikke nok, de søger en anden og mere ligetil forklaring til de tanker som hjemsøger dem. Her har videnskaben sat et stort præg, da forklaringerne blev mere forstålige. Det er gået fra biblens guddommelige og overnaturlige måde at opfatte livets gåder til videnskabens meningsfulde forklaringer, såsom Charles Darwins evolution. Dermed har troen mistet sin betydning i samfundet, da individer hager efter nymoderne teorier. Som fremstår mere pålidelige, da det er ethos præget individer som har udviklet disse tankegange. Når alt kommer til alt, svarer tro og viden på forskellige spørgsmål og ingen besidder det endelig svar på livets store mystik. Men alligevel har individer mistet tilliden til troen og kaster sig efter videnskabens nemmere og nymoderne forklaringer. Eller gør de?

I Kronikken ”Lektor: Ateisterne har et fattigt verdensbillede” som blev bragt i Kristeligt Dagblad, d. 21. marts 2019. Lars Sandbeck som er lektor hos folkekirkens uddannelses- og videns center, forsøger på at formidle budskabet om at Gud er grunden til livet og tilværelsen, for et Facebook forum, for Ateister. Han har brudt ind som antagonisten der anfægter idola tribus. Dermed fremsætter han påstanden om at ateisterne har et fattigt- og indskrænket verdensbillede. Hvilket han underbygger med et belæg for at ateisterne ikke tror på Gud, da de er tilhængere af naturalismen; ”Naturalisme er i sin hardcore udgave en reduktionistisk doktrin”, Hermed at alt bevises gennem videnskabens teorier, for at fremstå virkeligt. Belægget understøttes af en hjemmel, om at meningen med livet og tilværelsen forsvinder på grund af den naturalistiske tankegang som udelukker eksistensen af Gud. Dog er det netop Gud som bidrager med dette. I slutningen af kronikken fremstår teksten som propaganda, da Sandbeck anbefaler læserene at være stærke i troen og udbrede trosretningen for at vise ”det større og det mere, tilværelsen rummer, na?r den ses i lyset af det mysterium, vi kalder Gud”.