Enken

Hun føler en længsel efter tryghed og varme, men den kolde klippe under hende, fjerner alle håb og drømme i hendes tanker. Hun sidder på klippen og tænker tilbage på, da hun var lille og alle folkene var samlet til kaffesammenkomst i byen. Hendes farfar fortalte historier fra da han var ung, og i baggrunden spillede de blidt på nogle trommer, mens de dansede rundt om et bål. Man kunne lugte røgen fra ilden. Trommerne spillede højere og i en hurtigere takt, man kunne høre nogle af hundene gø i baggrunden. Nattens stilhed forsvandt blandt al larmen. Der var helt mørkt, kun ilden fra bålet lyste det hele op. Hendes farfar fortalte om engang, han var ude at jage sæler. Han lå og kiggede på en sæl, der skulle til at glide ned i vandet. Den gled ned i vandet og han fulgte den langsomt. Han kom tæt på den, og han skulle lige til at spidde den, men så kom der en kæmpe bjørn og angreb sælen. Der gik ikke længe før den blev træt at sælen, og så fik den øje på ham, og han løb alt, hvad han kunne. Hans hjerte bankede hurtigere for hvert sekund, og hans adrenalin pumpede imens sveden løb ned af ham. Efter at have løbet i noget tid kastede han sig ned, og kiggede rundt for at se om han var sluppet af med den. Han var sur over, at han ikke fik den sæl med hjem. Men da han kiggede rundt, fik han spottet to-tre sæler, der ikke var opmærksomme, så han sneg sig ind på dem meget forsigtigt, og fik fat på to af sælerne. Hun kommer til sig selv ved et chok. Hun ser, at hun er meget tæt på skrænten og trækker sig tilbage i en hurtig bevægelse. Hun kan ikke mærke sine fødder, og hele hendes krop er kold og øm. Hun sidder og tænker på alle de forandringer, de nye og mærkelige mennesker har tænkt sig at lave. De kom ud af det blå, og med alle mulige underlige ting. De snakker et underligt sprog, og ødelægger stilheden med alle deres våben. Hun kommer i tanke om da hun var lille, i byen imens hendes far var på jagt. Hun kiggede op og så stjernerne på himlen, der glimtede som aldrig før. Nattens mørke overtog lige så stille lyset, og sneen var kold som aldrig før. Hun gik rundt om de små huse, og så sneen dale ned fra himlen og hun nød de kolde små prik, hun fik i hovedet. Hun væltede om og lå i sneen. Hun kommer tilbage til virkeligheden, og tænker over alle de gode minder hun har, mens hun lader sig falde bagover.