Enken Novelle

Stille og roligt. Hun føler en længsel efter tryghed og varme, men den kolde klippe under hende, fjerne alle håb og drømme i hendes tanker. Hun sidder på klippen og tænker tilbage, på da hun var lille og alle folkene var samlet til kaffemik i bygden. Hendes farfar fortalte historier fra da han var ung, og i baggrunden spillede de blidt på nogle trummer, imens de dansede rundt om et glødende bål. Man kunne lugte røgen fra ilden og den blev blandet med en dunst af urin. Trommerne spillede højt og i en hurtig takt, man kunne høre nogle af hundene gø i baggrunden. Nattens stilhed forsvandt blandt al larmen. Der var helt mørk kun gløderne fra bålet lyste det hele op. Hendes farfar fortalte om engang han var ude og jage sæler, han lå og kiggede på en sæl der skulle til at glide ned i vandet, den gled ned i vandet og han fulgte den langsomt. Han kom tæt på den og han skulle lige til at spide den, men så kom der en kæmpe bjørn, og angreb sælen. Der gik ikke længe før den blev træt at sælen, og så fik den øje på ham, og han løb alt hvad han kunne hans hjerte bankede hurtigere for hvert sekund og hans adrenalin pumpede imens sveden løb ned af ham. Efter at have løbet i noget tid kastede han sig ned, og kiggede rundt for at se om han var sluppet af med den. Han sur over at han ikke fik den sæl med hjem. Men da han kiggede rundt fik han spotted to tre sæler, der ikke var opmærksomme så han sneg sig ind på dem meget forsigtigt, og fik fat på to af sælerne. Hun kommer til sig selv ved et chok, Hun ser at hun er meget tæt på skranten og trækker sig tilbage i en hurtig bevægelse. Hun kan ikke mærke sine fødder, og hele hendes krop er kold og øm. Hun sidder og tænker på alle de forandringer, de nye og mærkelige mennekser har tænkt sig at lave. De kom ud af det blå, og med alle mulige underlige ting. De snakker et underligt sprog, og ødelægger stilheden med alle deres våben. Hun kommer i tanke om da hun var lille, i bygden imens hendes far var på jagt. Hun kiggede op, og så stjernene på himlen der glimtede som aldrig før. Nattens mørke overtog ligså stille lyset, og sneen var kold som aldrig før. Hun gik rundt om de små huse, og så sneen dale ned fra himlen og hun nød de kolde små prik hun fik i hovedet. hun væltede om, og lå i sneen. Hun kommer tilbage til virkeligheden, og tænker over alle de gode minder hun har, imens hun lader sig falde bagover.