…stille til et lille smil. Hun trækker vejret dybt ind, hele hendes krop stråler af selvtillid og mod. Men dybt indeni kan hun mærke, angsten og frygten langsomt bygge sig op til en klump i sin hals. Hun synker, beder en sidste bøn og smider alt frygt, sorg, og angst ud af sit sind. Nu må hun tage sig sammen, siger hun til sig selv, mens hun står oppe på det mørke loft. Hun tager et sidste kig omkring, loftet er skummelt og mørkt med rådne træ brædder hist og her. Kun et lille stearin lys lyser hele loftet op. Lyset er næsten brændt ned til en lille stump på det kønne lysfad. Hun børster sin kjole af og kigger ud af det store vindue. Stille tager hun fat i det rustne håndtag og åbner ganske forsigtigt det gamle vindue. Det første der møder hendes ansigt er en kold brise, hun lukker øjnene og suger alt den friske luft til sig. Langsomt sætter hun fødderne op på den brede vindueskarm, hun kigger ikke ned. Hendes øjne er lukkede, det eneste hun kan høre er den hvislende vind, og lyden af bølgerne der rammer stenene med et smæld. I et par minutter står hun der, tankerne suser rundt i hovedet, hun tænker på livet før alt det her. Tankerne bliver værre og værre, hvordan kunne hun dog miste det perfekte liv? Hendes følelser overvælder hende, nu kan hun ikke holde dem tilbage længere. Stille bryder hun ud i gråd, tårende løber ned ad kinderne på hende. Hun klamrer korset ind til sig, men tårende stopper ikke. Det er som en uendelig bølge, der er vældet over hende, og nu vil vandet ikke stoppe. Øjenlågene lukkes igen, hun tænker tilbage på den fantastiske liv, hun havde for et par år siden.
Det er gratis at oprette en konto