Gud kan ikke være overalt, derfor skabte han mødre.- Sigmund Freud
Moren spiller en afgørende rolle gennem hele novellen, og hun er den egentlige årsag til plottets begyndelse og ikke i mindst slutning.
Personkarakteristik af Emilie Grüen
Emilie Grüen er 48 år og har i 27 år arbejdet på et ligningskontor. Emilie har taget sig af sin mor indtil hendes død, hun blev eksempelvis af og til vækket af moren, for at give hende hostesaft og sovepulver. Emilies mor var troende, og hun er gennem hele sin barndom blevet opdraget i en indremissionsk tro.
Morens indflydelse der har givet hende det store overjeg, eksempelvis i form af de ugentlige missionsmøder. Drifter og seksualitet er noget farligt farligt noget, hvert fald ifølge Indre Mission. Det er en tro hvor der findes mange regler, som den almindelige borger har frit leje til at gøre. Man må eksempelvis ikke have sex uden for ægteskabet, hvilket næsten er helt absurd. Hendes opvækst gør hende til en meget kontrollerende person som altid kommer til tiden, holder aftaler og følger ordre. Moren har gennem hele hendes barndom dannet Emilies overjeg, og fastsat rammer og ikke mindst videreført religiøse overbevisninger til hende.
Da moren dør, udvikler Emilie sig i en negativ retning. Emilies id tager over, i stedet for overjeg ‘et, som var kommet af moren. Det ses i og med hun bryder normerne og de begrænsninger hun har haft under morens ”styre”, eksempelvis begynder hun at få en vulgær og seksuel tankegang: ”Kom med mig, hviskede politimanden, kom, Emilie, du og jeg…”.
Det er gratis at oprette en konto