Novellen ”Emilie Grüen” er fra 1962 og skrevet af forfatteren Christian Kampmann.
Sigmund Freud mente at mennesket psyke kan opdeles i tre forskellige instanser: super-ego, ego, og id. Under de tre forskellige instanser høre der en del elementer med. Principper, samvittighed og holdninger er nogle af de elementer der spiller ind under ”super-ego”. Modsat det hører drifter indenunder ”id’et” som er det ubevidste. Egoets opgave er at finde den rette balance mellem ”super-egoet og ”id’et”. Hvis det ikke kan lykkes ego’et at finde balance, har det ifølge Freud, psykiske konsekvenser.
Novellen ”Emilie Grüen” handler om en ensom kvinde som er 48 år, og har arbejdet de sidste 27 år af sit liv på et ligningskontor. I de 27 år hun har arbejdet der, har hun altid mødt til tiden. Men en underlig morgen, modtager hun et brev, og kommer for sent på arbejde. Hendes kollegaer kan mærke der er noget i vejen, men Emilie Grüen benægter at der skulle være noget i galt.
Der bliver efterfølgende ved med at komme breve til Emilie. Ved det andet brev, bliver Emilie distræt, ment at hun bliver ”åndsfraværende”, og glemmer at skifte tøj. Hun har malet huset om, efter hendes mors død, og er begyndt at bruge tid i haven. En af hendes veninder tilbyder hende en rejse, men Emilie takker nej, og rejser efterfølgende til Paris et par dage efter, for sine egne penge. Beboerne i byen tror hun er rejst for altid, men et par dage efter er hun tilbage.
Det er gratis at oprette en konto