Novellen handler om Emilie Grüen, som modsat sit gamle fornuftige jeg, bryder sine normale rammer. Hun er vant til, at blive kontrollerede af hendes nu afdøde moder, som opdragede hende ekstremt indremissionsk. Da hun for første gang i sin syvogtyve år lange karriere kommer for sent på arbejde, lægger alle mærke til, at der er noget galt. Emilie modtager gennem novellen en række breve. Hun bryder mere og mere sammen, for hvert brev hun modtager. I takt med at hun flygter fra sit gamle jeg, ændres alle hendes normer. Hun mister grebet om hvad der er virkeligt, og bukker under for presset.
Emilies moder har haft meget stor indflydelse på hende. Hun er vokset op med en meget hård indremissionsk opdragelse. Da moderen døde, følte Emilie i starten, at et kæmpe pres var lettet fra hendes skuldrer. Hun var klar til at brude løs fra moderens næsten tyranniske rammer – det viser sig i novellen f.eks. ved, at hun maler huset i friske lyse farver. Men efter noget tid kan Emilie, ikke styrer sin egen frihed uden de vante rammer. De manglende rammer gør hende panisk, da hendes afdøde moder psykisk stadig har kløerne i hende.
Panikken kommer også, når hun læser de selvskrevne breve. Brevene skræmmer hende fordi, at de repræsenterer, og fortæller alt det, hun undertrykker og ikke tør indse. Brevene er et symbol, på id’ets drifter, som hun har undertrykt pga. det store overjeg som hendes moder repræsenterer. Hun begynder at, udvikle et alkoholmisbrug, fordi hun vil fortrænge de ting i den nye verden, som hun ikke forstår. Emilie føler, at dette er den letteste løsning for, at lindrer den smerte og de problemer, som hun ikke forstår.
Det er gratis at oprette en konto