Mathias sidder helt alene, lokalet er tomt og sm?t. V?ggene er gr?, her er st?vet og ul?kkert. Betjenten er v?k nu, Mathias kan ikke l?ngere se ham ud af de sm? tremmer i d?ren. Hvorn?r han kommer tilbage, er der ingen der ved. Han sagde lige om lidt, men hvor lang tid er det? Ventetiden f?les som en evighed, selvom den lige er begyndt. Efter kort tid, kan man se angsten i Mathias ?jne, han f?ler sig som en skildpadde, der ikke kan komme ud af sit skjold, helt fortabt og lille, som en tumling, der ikke kan komme ud af kravleg?rden. En form for klaustrofobi rammer ham h?rdt. Angsten for at v?re alene i rummet, stiger ham til hovedet, han f?ler, han er indesp?rret i en kasse, og det f?les som om, kassen barer bliver mindre og mindre jo mere tid, der g?r.
Uddrag fra opgaven
Mistanken Mathias sidder helt alene, lokalet er tomt og småt. Væggene er grå, her er støvet og ulækkert. Betjenten er væk nu, Mathias kan ikke længere se ham ud af de små tremmer i døren. Hvornår han kommer tilbage, er der ingen der ved. Han sagde lige om lidt, men hvor lang tid er det? Ventetiden føles som en evighed, selvom den lige er begyndt. Efter kort tid, kan man se angsten i Mathias øjne, han føler sig som en skildpadde, der ikke kan komme ud af sit skjold, helt fortabt og lille, som en tumling, der ikke kan komme
Få fri adgang for at læse hele teksten og downloade ubegrænset.
Få fri adgang
