En magnet tiltrækker grundstofferne jern, nikkel, kobolt samt grundstofferne med atomnumrene 58-71.
Småmagneter:
For at forklare magnetismen bruger man en model. I modellen forestiller man sig, at magneten er opbygget af mange småmagneter, der alle har nordpol i samme retning. I virkeligheden er forklaringen, at det er elektronerne i atomet, der spinner omkring deres egen akse og i samme retning. Jo flere elektroner, der spinder i samme retning, desto stærkere er magneten.
Elektromagneter:
En elektromagnet er i princippet blot en ledning, der løber jævnstrøm igennem. Rundt om den vil der være et magnetfelt. Magnetfeltet kan gøres stærkere ved at vikle ledningen rundt om fx et stykke jern. Jo flere vindinger, desto stærkere magnet. Magneten kan også gøres stærkere ved at lade mere strøm løbe gennem ledningen. (HC. Ørsted 1820 elektromagnetisme)
Induktion:
Induktionsstrøm kan frembringes ved at bevæge en stangmagnet op og ned i en spole. Derved bevæger strømmen i spolen sig frem og tilbage i ledningerne. Denne type strøm, hvor strømmen løber frem og tilbage, kaldes vekselstrøm. (Faraday 1835)
Transformation:
En transformator består af en lukket jernkerne med to spoler. Spolen, hvor strømmen kommer ind, kaldes primærspolen (p). Den anden spole, hvor strømmen kommer ud, kaldes sekundærspolen (s). Hvis der er flere vindinger på primærspolen end på sekundærspolen, sættes spændingen (V) ned, mens strømstyrken (A) sættes op. Omvendt, hvis der er færre vindinger på primærspolen end på sekundærspolen, sættes spændingen op, mens strømstyrken sættes ned.
Det er gratis at oprette en konto