Det var et dejligt vejr. Det blæste og vejret var koldt, meget koldt, men jeg havde det varmt fordi jeg var nervøs og alt for meget glad. Mine kinder var røde, jeg mærkede at se sådan ud. Måske troede jeg at det var et dejligt vejr, fordi vi skulle rejse. Vi var i Københavns lufthavn til at rejse i Iran.
Det var min mor og min lille bror med. Nu tænker jeg på det, hver gang vi kommer i Københavns lufthavnen eller lidt tilbage, da vi skulle planlægge at rejse, så kan jeg huske var det sket for to år siden.
”Mor, skulle vi ikke rejse til Iran? Eller skulle vi ikke planlægge?”
” ja, måske”
Efter to måneder købte vi billetter og skulle rejse. Da vi var i Københavns Lufthavn, husker jeg sidste gang det jeg var der. Jeg husker mine følelser, som jeg var utrolig glad. Jeg så en gammel kvinde som hun var ca. 65 år gammel, og jeg hjalp hende. Det var et par i flyet og da jeg kiggede på dem, og faktisk de var meget irriterende. Det var også to børn at de larmede så meget, og gamle mennesker blev sur på de to børn og en af den gamle kvinde råbte at ” skal I ikke hold op med at lamme, de dumme børn” Så hørt jeg selvfølgelig at de to børn begyndte at græde.
Det er gratis at oprette en konto