Mistanken

Jeg var med mine tre venner i mit hjem. Det lå på et bjerg, og jeg gik til det med mine venner en gang hvert år. Vi så en skrækfilm. Vi sad og spiste popcorn. Pludselig, ringede telefonen og jeg svarede den. Det var en mand i telefonen. Hans lyd var uhyggelig. Han sagde: ”jeg kan godt se jer”. Vi blev bange han sagde at vi skulle forlade hjem. Jeg sagde: ”ikke spøge med mig” han sagde: ”jeg spøger ikke med jer, jeg kan godt se jer”. Vi blev meget nervøse. Vi startede med at gå og jeg havde en kniv med. Pludselig, sprang en person foran os og sagde ”ohhhhhhhhhhhhhhhhhhh” han havde sort tøj på og en skræmmende maske på sit ansigt. Vi gøs så meget. Bagefter, begyndte personen med at grine, vi var overraskede. Mine venner og jeg kiggede på hinanden. Han tog masken af. Heldigvis, var personen min fjerde veninde som hed Mette. Hun grinede så meget af os. Vi forbande hende, men hun grinede stadig og hun sagde undskyld. Hun sagde: ”i er nogle krystere”. Hun sagde: ”kom nu piger, se filmen”. Så sad vi og så filmen. Bagefter sov vi. Jeg stod op til midnat for at drikke vand. Jeg så Mettes seng var tom, så ledte jeg efter Mette i alle værelserne, men hun var der ikke. Jeg gik ud og søgte efter hende. Jeg råbte ”Mette” men hun svarede ikke. Det var en stor og dyb sø, det lå siden af hjem. Jeg gik til søen og fuldførte søgning. Jeg var meget bange for Mette. Pludselig, trådte jeg på noget, jeg kiggede på det. Det var Mettes jakke. Det var fuldt af blod. Jeg tog den op og kiggede rundt. Jeg troede at hun spøgte med mig, så sagde jeg: ”kom nu Mette, jeg ved godt at du laver sjov med mig”, jeg gentog sætningen, men det var ikke nogen lyd. Jeg blev meget nervøs. Jeg kom tilbage huset. Jeg vækkede min venner og sagde:” Mette er her ikke, hun er væk, jeg kan ikke finde hende”. De spurgte mig: ”hvor er hun? ” jeg sagde: ”det ved jeg ikke, jeg har søgte efter hende i alle værelserne og udenfor. Jeg har også fundet hendes jakke ved siden af søen. ” de var meget bange for hende. Vi havde ikke ringet til nogen, fordi vi var bange. Næste morgen, gik vi ud igen og skiltes som grupper og begyndte at søge efter hende. Om aftenen, mødte vi igen og ikke nogen af min venner havde fundet hende. Efter et år, fik vi nyheden at politiet havde fundet hende dræbt ved søen. Vi var så triste og vi græd så meget, hun var vores bedste veninde. Vi havde været i kondolence. Der var mange mennesker og de græd så meget men det var en blind dame, hun var Mettes kærestes søster, som hed Sofia. De var hadede hinanden og Sofias bror elskede ikke Mette. Da vi blev færdig med kondolence, så gik jeg snakkede med hende. Jeg sagde:” hvorfor kommer du til kondolence? Du hader Mette, ikke? ”. Hun sagde: ”det er rigtig, jeg hader hende, men før hun døde, kom hun til mig og sagde undskyld for alle ting. Jeg spurgte hende:” hvorfor sagde hun undskyld til dig? Hvad har hun lavet til dig? ” hun sagde:” hun har lavet dårlig ting til mig. Jeg blev blind på grund af hende. ” jeg var meget overrasket. Jeg åbnede min øjne og min mund og jeg sagde:” WHAT THE FUCK, hvorfor hun vil gøre sådan noget? ”. Hun sagde:” hun elsker min bror og jeg kan ikke lide hende, så snakker jeg om hende med min bror og nu hader min bror hende og holder afstand mellem dem. Hun vidste at jeg lavede os hun blev meget vred på mig, to dage efter inviterede hun mig til en restaurant og Mette sagde:” kan vi bliv venner? Og jeg vil være aldrig i nærgeden af din bror” så sagde jeg ok. Efter en uge, fik jeg en besked, det var fra Mette, så åbnet jeg beskeden og der var hendes placering og hun havde skrevet noget. Der skrev at: Jeg er såret og jeg kan ikke går. Kan du kom og køre mig til mit hjem.