Cape Cod Det var dengang Allynors mor døde, hun ikke kunne bor der længer, det var for meget. Huset var gammelt og det eneste hun kunne hører var hendes åndedragt ind af næsen og ud af munden. Hendes bror, far og hende flyttede til Los Angeles hvor der var folk på gaderne og larm på vejene der kunne hun ikke få tid til at savne. Det var først der hvor hun blev syg at hun begynde at tænke, tænke på alle de gode minder på Cape Cod. Hun kunne føle tårnede løbe langs hendes højre kind. Da hun stod op fra sengen gik hun over til stuen og fandt et gammelt familie fotografi af hendes mor og hendes far der sad og hun der sad på mors skød og Mikael der sad på hendes fars skød de så alle sammen glade ud og hendes mor og far kiggede på hinanden og smilede så bredt. Mikael kom styrtende ind af døren og kastede sin taske på gulvet og tog jakken, skibukserne og støvlerne af og løb op på toilettet. Det var den normale rutine som han altid gjorde lige efter skole fordi han ikke kunne lide at gå på toilettet over i skolen. Der han kom over til hende spurgte han, om vi ikke skulle pynte op til jul. Fordi hvis det ikke blev gjort nu så ville der aldrig blive jul. Der var trods alt jul i morgen og hendes far ville ikke kunne huske det, fordi hun har husket at være julenisse for Mikael i år. Men hendes far har også haft meget at se til og der var meget sket på det sidste. Da hendes far kom hjem og sagde til dem alle sammen, at de skulle til det gamle hus og holde jul. Allynor og Mikael kikkede mærkeligt på hindanden. Mikael spurte deres far, hvorfor vi skulle tilbage, faren sagde at han kunne mærke, at mors sjæl var i det gamle og ensomme hus i Cape Cod. Allynor hoppede op med det samme, fordi så kunne hun besøge Rebeca Reldfeald som boede i huset ved siden af over i Cape Cod. Faren sagde at de skulle pakke og køre afsted. Faren havde allerede købt flybilletter så skulle de bare vente i flyet i otte timer og femten minutter. Da Allynor og Mikael sad i flyet over til Cape Cod kunne de ikke vente på at komme hjem igen og sige hej til Reldfeald familien. Flyet landede og Mikael sprang op fra sædet og løb over og under alle mennesker, over til døren og ventede på at den skulle åbne op for han kunne komme over til Benjamin Reldfeald. Allynor kyssede far på kinden og gik ud sammen med Mikael. Da døren blev åbent løb de over til bagagen, de fandt alle de tre tasker med det samme og gik ud af gaten. Der var ikke nogen, kun en lykkelig familie to børn, en mor og en far. Det kunne ikke være anden en familien Reldfeald, og det var selvfølgelig dem som kom og hentede dem fra lufthavnen til deres hjem kære hjem. Men der så lidt uhyggeligt ud der var ikke så mange mennesker som der var normalt, det var så dystert. Allynor gik tæt på far og hun havde kuldegysninger. Mikael var ret så bange som Allynor, han gik stille og roligt ved siden af Benjamin og de viste hindanden sine Pokemon kort. Der Allynor spurgte Hr. Reldfeald om hvor alle var hende?. Hr. Reldfeald svarede ” det er fordi Fru. Kunga kom hjem fra Afrika med en alvorlig sygdom og hun må ikke komme på Hospitalet fordi det kan skade andre ”. Udtrykket på Allynor ansigt så nedslående ud. Hun spurgte ham igen om hvorfor de stadig var der over og ikke flyttet. Hr. Reldfeald svarede at de var ikke bange for om de blev smittet af Fru. Kunga fordi hun sidder bare der og strikker så smukt og ingen kommer inde eller ud af den store brune dør. Der alle kom ind i familien Reldfealds hus kunne man se på Allynor ansigt at hun begynde at tænke på sin mor og den gang de sad i Reldfeald sofa og snakkede om hvad de ønskede sig til jul. Hun begynde pludselig at græde, tårende løb som et vandfald. Rebeca sad sig ved siden af hende og de snakkede indtil aftensmad. Så blev det spisetid og der blev serveret var kalkun med kartofler, sovs og noget grønt. De blev færdige med maden, Allynor og Rebeca gik sig en tur udenfor det var en ensom nat og der var helt stille. Rebeca så at dørhåndtaget hos Fru. Kunga ryggede sig Rabeca løb over til Fru. Kunga. Allynor prøvede at stoppe Rabeca men hun hørte ikke efter og løb. Allynor stod stille og prøvede at tænke på om hvad hun skulle gøre. Da Rebeca var ved indgangen til Fru. Kungas hus kom Fru. Kunga ud af døren. Hun så ikke så godt ud hun var helt våd af sved. Hun var rød som ilden ud over hele kroppen. Allyor så da Rabeca faldt ned på det våde gras. Allynor løb over til hende og i det samme kom Hr. Reldfeald for at smide skrald ud, han så Allynor løb over til Fru. Kungas hun, han råbte ” STOP ” Allynor kunne ikke høre ham og løb videre over til Rabeca. Der Allynor kom over til Rebeca faldt hun om og de var begge nede på det kolde og våde gras. Hr. Reldfeald ringede til ambulancen og sagde at fru. Kunga havde smittet to børn som lå bevistløse ude foran hendes hus. Ambulancefolkene sagde at de ville komme der ud så hurtigt mugligt i helikopter. Hr. Reldfeal sagde alt til resten af familien og at han ville gå ud og sætte nogle lys for at helikopteren kunne se hvor den skulle lande hende. Alle sad ind i det varme hus og havde mange store bekymringer, om hvordan det kommer til at gå og om de overliver eller ej. Efter ti minutter landede helikopteren på vejen Ambulance-folkene havde gule dragter og en iltmaske på det så uhyggeligt ud. Rebeca og Allynor blev taget op i helikopteren og fløjet væk. Der kom en mand over til Hr. Reldfeald og sagde at de kunne kører over til det nærmeste Hospital og få mere at vide om hvordan det går. Mikael, Far, Benjamin Reldfeald, Fru. Reldfeald og Hr. Reldfeald kom over på hospitalet og der fik de at vide at Rabeca lå i koma og at Allynor desværre var død. Alle begyndte at græde. Mikael forstod ikke at alle i hans familie skule dø, og hvorfor det altid skete på Cape Cod efter det der skete kalte alle Cape Cod, ” Uhelds byen Cape Cod ”.
Det er gratis at oprette en konto