Hukommelsestab og skyld efter en gymnasiefest

Jeg er lige kommet ind i toget, jeg sidder med min kaffe og et kylligespyd fra 7-eleven. Lige nu ligner jeg lidt et bombet lokum, jeg har været til fest dagen før, og det er som om alle kigger på mig, bare fordi jeg ikke lige har sat mit hår. Ellers plejer jeg nu at være forholdsvis clean, med opsat hår og rene hænder. Jeg kan ikke huske så meget fra i går, så jeg skriver lige til drengene og spørger what’s up. Jeg har dårlig mavefornemmelse, for det føles som om at jeg har lavet lort i det. Jeg kan ikke rigtig huske hvad, og det var måske faktisk min rigtige grund for at kontakte drengene. ’Vi kan hverken finde hende, eller Morten’ kan jeg læse længere oppe i gruppechatten, og jeg begynder at få nogle billeder. Jeg kan godt huske hende pigen, men hun var ikke særlig pæn så jeg glemte hendes navn i mængden. ’Nogle af hendes venner siger at Morten er misbrugt hende’ men altså sådan er Morten slet ikke, eller hvad? Faktisk efter at Morten var kommet hjem fra efterskole havde han virkelig ændret sig. Oh no. Har han virkeligt gjort det, er jeg medvirkende, hvad fanden skal jeg gøre. Oh nej, jeg kan ikke huske noget. Min bedste ven plejer altid at ringe til mig efter at vi har været til fest… Hvorfor har han ikke ringet. ”ring til Nik” siger jeg til min telefon, men han tager den ikke. Jeg er totalt pissed lige nu på alle drengene, ingen af dem tager telefonen, og jeg er i krise. ’Fuck dem’ jeg har ikke brug for de tabere, jeg kan sagtens klare det for mig selv hvis der sker noget med mig. Jeg flytter ind hos min storebror, betaler ham 500 kroner om måneden for at dække over mig. For resten drengene totalt latterlige, de vil gerne slås og drikke øl imens vi ser porno på tv-et. Jeg kan bedre lide mine nye venner fra gymnasiet, de er totalt venlige og ingen af dem drikker øl ”som en rigtig mand”. Jeg ringer til en af mine nye klassekammerater, som faktisk er blevet mine gode ven. Jeg forklarer ham situationen. Han lyder lidt forvirret til at starte med, men tager det seriøst efter at har fortalt ham at det ingen joke er. ’du bliver nød til at fortælle mig det på mandag, eller komme hjem til mig nu’. Han bor længere nede af gaden så det var intet problem, så det bliver jeg nød til at gøre. Jeg ville ca. være hjemme om fem minutter, og jeg ringer til Morten en sidste gang, men selvfølgelig tager han ikke telefonen fordi han er sådan et nar. Så jeg tager sådan set bare direkte hjem til mine nye ven. Han fortæller mig en masse hvor jeg sådan set ikke lytter efter, men lidt af snakket fik fanget mig. Det var noget omkring tid. Du skal bare vente og se hvad der sker, hvis du er heldig kan det være at hun ikke anmelder det. ”Ud fra hvad du siger lyder det ikke til at du har haft interesse i hende, især ikke hvis hun ikke var pæn. Hør her mand, tag til en du kan snakke med om det her, hvis det er svært at komme igennem, men de der drenge skulle du måske nok lade være at snakke med hvis de roder dig ud i noget som det her”.