Jeg cykler hjemad, naturligvis har jeg en cykelhjelm på. Det føles mærkelig at lade min søster være alene. Mor og far tager den korte vej hjem, så man kan godt gætte på, at jeg vil tage den lange vej hjem alene. Den vej som min søster plejede at tage, da hun skulle hjem fra skolen.
Det begynder at blive lidt koldt. Midtvejs begynder det at regne, jeg kan mærke de kolde regndråber der blænder den glatte vejen foran. Det betyder ikke at det vil ødelægge min musik stemning for hiphop-rap, jeg hører min yndlingsmusiker som hedder The Weekend. Jeg ankommer til et kryds. Normalt er der ikke mange biler, som kører forbi. I det samme jeg svinger til venstre, kommer der en bil styrtende fra den samme side. Det er Tobias’ far der kører bilen, jeg bliver hårdt ramt, som om det var en raket, der ramte mig.
Jeg vågner op, jeg kan ikke bevæge mig. jeg åbner mine øjne, det er som om lyset stikker mig med 20.000 nåle. Jeg kan se en mand med en hvid kittel. Han begyndte at sige:” Hej, jeg er doctor Russel Brecker men i kan bare kalde Rusty. Umiddelbart vil hun være rask efter nogle par dage” og bliver ved” godt hun havde cykelhjelm på, ellers ville hun være ikke være her”. Jeg kan mærke mores tor, dryppe på min arm. Tobias’ far kommer og siger” er du okay Trisha, hvis du ikke kan huske det, var det mig der var bil bilisten der kørte dig ned sidste ung”. jeg begyndt at undre mig over, hvorfor Tobias’ far sagde at det skete sidste uge.
Det er gratis at oprette en konto